Erobringen af de engelske Orlogsbrigger «Allart» og «Manly».

I «En Veteran» er allerede omtalt, at den norske Orlogsbrig «Lougen» med Assistance af nogle Rokanonbaade erobrede den engelske Kutterbrig Seagull. Foruden den blev to andre engelske Brigger tvungne til at overgive sig udenfor den norske Kyst, nemlig «Allart» i August 1809 og «Manly» i September 1811.

Om den første af disse Erobringer indgav Chefen for Roflottillen i Fredriksværn, Kapteinløitnant Søren Adolph Bille, efterfølgende Rapport:

«Thorsdag den l0de August, om Morgenen Kl. 9¼, blev fra Varden meldt en Brig kommende sydfra, styrende mod Land, efter Udseende fiendtlig. Jeg gik ud med 6 Kanonchalupper og Kanonjollen Løven. Kl. 9½ vendte Briggen østover, Vinden sydlig med laber Kuling, men svær Dønning. Jeg forcerede udefter, alt hvad trække kunde, i Kjølvandsorden. Imidlertid kom Kanonjollen No. 7 (der laa Forpost ved Svenøer) ud til os. Jeg formerte Frontlinie Bagbord ud og roede ind paa ham. Da han intet Flag eller Vimpel tonede, blev han varslet med et Skud forrenom. Han heiste da engelsk Flag, hvorpaa Samtlige fik Ordre at attakere. Han besvarede os strax med hele Laget; vi vedblev at forcere ind paa ham; han vendte vestover. Jeg beordrede venstre Fløi at omro ham agter. Selv med Kanonchalupperne «Harald Haarfager» og «Fredriksværn» vilde jeg ro ham forom, men strax efter blev hans Storstang nedskudt, hvorefter han blot søgte at holde Bredsiden mod mig. Da vi havde modtaget et Par af hans Lag, styrede jeg med bemeldte 2 Kanonchalupper lige paa ham, medens hele Divisionen nærmede sig, hvorpaa han strøg Kl. 1½ efter en Fægtning af noget over 1 Time.

Jeg gjorde Signal til Løitnant C. Grove at gaa derombord med et Fartøi forat fordre Kapteinen ombord til mig, og forblev imidlertid hele Divisionen i sin Stilling paa Geværskuds Afstand nær Briggen.

Briggens Chef, Kaptein Tillard, kom til mig, leverede sin Sabel og meldte, at det var Briggen Allart (den danske ved Kjøbenhavn i 1807 erobrede). Jeg besatte Briggen, lod 2den Division spænde for at bugsere og beordrede Løitnant C. Grove med sin Division og Kanonjollen Løven at jage en tilsøs -- omtrent 1 Mil fra os -- værende Skonnert, som stod vestover, og som foreløbig havde signaleret med Briggen.

Idet Briggen strøg, kom Løitnant Seidelin med 3 Kanonchalupper ud fra Hølen. Han meldte sig til mig, men da jeg intet Brug havde for ham, bad jeg ham at staa tilsøs, om en liden Laring skulde gjøre Skonnerten for stærk for Løitnant Grove. Da de kom til den, viste det sig, at det var en svensk Skonnert, ved Navn Wilhelmine Charlotte, som kom fra Christiania og havde norsk Licensepas. Han foregav at skulle til Gothenborg, uagtet han blev truffen SV. af Fredriksværn, styrende vestlig. Ifølge de givne Ordres lod jeg ham passere.

Briggen Allart bragte jeg herind til Fredriksværn, hvor den ankom Kl. 7½ Aften. Officiererne blev sendte til Laurvig, Matroser og Soldater blev indkvarterede paa Barakkerne her i Fredriksværn, og hans Døde og Blesserede sendtes paa dette Steds Sygehus. Deres Doktor er indkvarteret her.

Briggen Allart er armeret med 16 Stk. 24-£s Karonader, 2 Stk. 6-£s Kanoner og en 12-£s Karonade paa en opbygget Pligt. Den er bemandet prima Plan med 96 Mand, hvoraf 1 dræbt og 4 blesserede, men mellem disse ingen Officier. Briggens Skrog har ikke lidt synderligt, men dens Seil og Takkelage betydeligt.

Vort Tab er 1 dræbt og 4 blesserede, hvoraf de 2 er døde strax efter. De var Alle paa Kanonchaluppen Fredriksværn og blev trufne i Omroningen.

At Enhver har opfyldt sin Pligt saavel under Affæren, som efter, skylder jeg den hele Division at melde.

Kanonchaluppen «Harald Haarfager», Fredriksværn,
den 11te August 1809.
Underdanig
S. A. Bille.»

I Bataillen deltog følgende Officierer foruden Chefen, nemlig Premierløitnanterne C. Grove og J. Lund, Sekondløitnanterne Bodenhoff og N. Grove samt Maanedsløitnanterne P. I. Arbo (Chefens Adjutant), Henrichsen, Stibolt, Willumsen, Hallander, Tandberg, Lorange og Pettersen.

Rapporten om Briggen «Manlys» Erobring er saalydende:

«Hermed giver jeg mig den Frihed underdanigst at tilmelde Hr. Admiralen (Kontreadmiral O. Lütken, daværende Chef for Norges Søforsvar), at jeg løb ud fra Arendal med Briggen «Lolland», samt Briggerne «Samsø» og «Alsen», hvilke Hr. Admiralen har beæret mig med Kommandoen af, den 1ste September, Kl. 8¾ Fmd.

Den 2den September, Kl. 2 om Morgenen, efter Bestikket 2½ Mil OSO. af Randøerne, Vinden NO., Bramseilskuling, svær vestlig Dønning, styrende vestefter langs Landet for smaa Seil. Fik 2 Seilere i Sigte agterud til Luvart, som jeg af deres Natsignaler formodede at være fiendtlige Orlogsmænd. Gjorde Signal for «Klart Skib», luvede op for at nærme Landet for at faa smulere Vande; gik i Seilorden. Kl. 2¼ gav «Samsø», som var Agtermand, den Nærmeste sit Lag, hvilket den besvarede, og en Fægtning begyndte mellem disse. «Lolland» og «Alsen» vendte for at deltage i samme. Kort efter vendte den, som engagerede «Samsø» og holdt SO. hen. «Samsø» vendte efter den og forfulgte den; ligeledes gjorde «Alsen». Holdt med «Lolland» under Vinden med Force af Seil, for at komme op under den anden Seiler, som var til Luvart mellem os og Landet; og som holdt gaaende vesterefter. KI. 3t 40' kastede over samme Boug som han.

I Dagbrækningen observeredes, at de 2 Seilere var Brigger, begge fiendtlige Orlogsmænd. Den, som jeg med «Lolland» jagede, vendte nu østerover og vi ligeledes. Kl. 4¾ kom paa Siden af den paa et kort Karonadeskuds Afstand og begyndte at fyre paa den; den havde allerede i Forveien begyndt sin Ild imod os. Vedligeholdt Samme fra begge Sider. Kl. 5t 40' gik over Stag for at løbe den agtenom; Kl. 5t 55' strøg den sit Flag. Sekondløitnant Kraft blev med Mandskab afsendt for at besætte Prisen, og Løitnant N. Grove for at afhente Officiererne. Han kom strax tilbage og medbragte Chefen, Løitnant Simmonds af den engelske Søetat, som berettede mig, at det var den engelske Orlogsbrig «Manly» paa l0 Stk. 18-£s Karonader og to 6-£s Kanoner, med 58 Mands Besætning, som han havde overgivet.

En overordentlig svær Søgang gjorde saavel vore som Fiendens Skud usikre, og herved blev Affæren saa langvarig.

«Alsen» var imidlertid Kl. 3¾ kommen den Brig, som den og «Samsø» jagede, paa Skud nær og vedblev at forfølge den i en løbende Fægtning under en saa vedholdende Skydning, som den svære Sø vilde tillade, indtil Kl. 5, da den fiendtlige Brig havde taget saa meget fra «Alsen», at dennes Skud ei kunde naa den længere, og Chefen, Premierløitnant M. Lütken, blev overbevist om, at den ei kunde indhentes; han opgav derfor Jagten og vendte NV. over for at bidrage til at afskjære Briggen, som «Lolland» var engageret med.

Da Chefen paa «Samsø», Premierløitnant Grodtschilling fandt, at han ei kunde opseile den flygtende Brig, opgav han allerede før «Alsen» Jagten og stod imod os for at forekomme Muligheden af «Manlys» Flugt.

Da «Samsø» og «Alsen» kom op, gjorde jeg Kl. 6½ Signal for dem at assistere med at bemande Prisen.

»Lolland» har havt en Død, men ingen Saarede, dens Reisning og Seil har lidt noget, Skroget intet.

Cheferne for Briggerne Samsø og Alsen har meldt mig, at de har ingen Døde eller Saarede, at Briggernes Skrog har intet lidt og deres Seil og Takkelage ubetydeligt.

I hvor bekjendte end Cheferne for Briggerne Samsø og Alsen, Premierløitnant, Ridder F. Grodtschillings og Premierløitnant M. Lütkens Fortjenester som Officierer er, anser jeg det dog for Pligt at anføre, at de viste den største Konduite og den hurtigste Manøvre med de Skibe, de kommanderede, og at de efterlod intet ugjort for at indhente den Brig, de forfulgte.

Det vilde være høist ubilligt, ifald jeg ikke nævnte, at Sekondløitnant Kraft, Næstkommanderende ombord i Briggen Lolland, saavel ved denne som ved foregaaende lignende Leiligheder har opfyldt sin Tjeneste paa den ærefuldeste Maade. Det samme har jeg fuld Anledning til at sige om Sekondløitnant N. Grove, og med Maanedsløitnant Fleischers Opførsel har jeg al Aarsag at være tilfreds. Hele «Lollands» Mandskab har alle uden Undtagelse opført sig med saameget Mod og Raskhed, at det var umuligt for mig at udmærke Enkelte.

Cheferne for «Samsø» og «Alsen» gav ligeledes deres underhavende Officierer og Mandskab det bedste Vidnesbyrd.

Det er blot overensstemmende med Billighed at tilstaa, at Briggen Manlys langvarige Modstand gjør dens Chef Ære. Ombord i den fandtes 3 haardt saarede, dens Skrog har lidt meget og der findes ikke et Rundholt eller Seil, at det jo er mere eller mindre forskudt.

Briggen Lolland, tilankers ved Christianssand den
3die September 18m.
Underdanigst
H. P. Holm.»

  1. Søren Adolph Bille. født 1776. døde i 1819 som Kommanderkaptein i den norske Marine.

  2. Conrad Grove døde i 1829 som Kaptein i den danske Marine.

  3. Joachim Lund døde i 1841 som Indrulleringschef og Overlods i Bergen.

  4. Sekondløitnant H. C. Bodenhoff blev i 1812 fanget af de Engelske ved Affæren i Tromsø (hvorom senere).

  5. N. Grove fik i 1817 Afsked af den norske Marine som Premierløitnant.

  6. Maanedslaitnant Henrichsen, der kommanderte Kanonjollen Løven, dræbtes 4de Juni 1812 ved at Kanonen sprang under Skiveskydning i Vigsfjord ved Fredriksværn. Foruden Chefen dræbtes 2 Mand og 8 saaredes.

  7. I Slutningen af 1810 blev Kontreadmiral L. Fisker afløst af Kontreadmiral Otto Lütken som Chef for Norges Søforsvar, hvilken Post denne indehavde til Adskillelsen 1814.

  8. Christian Frederik Kraft døde i 1823 som Kapteinløitnant i den danske Marine.

  9. «Manly» blev ikke benyttet som norsk Krydser, men solgtes strax efter Erobringen til Handelsmarinen.


Last modified: Wed Jul 30 21:19:27 MET DST 1997