«Jeg tager mig den Frihed at melde Deres Høivelbaarenhed (Rapporten er stilet til Kommander L. Fisker), at ved at styre østefter fra Fladstrand for at undgaa de fiendtlige Krydsere, som jeg havde nordenfor mig, fik jeg Kl. 8 en Kutter at se, som styrede imod mig og vendte i Skibets Kjølvand. Den seilte meget fastere end «Birgithe», kom derfor snart paa Siden, hvor han befalte mig paa Øieblikket at mindske Seil, da han agtede at sende sin Baad ombord. Jeg gav Ordre til strax at faa den Armatur færdig, som bestod i Haandgeværer, hvorpaa en Bataille strax begyndte. Vi laa ikke over 50 Alen fra hinanden. Det vedvarede til Kl. 10, da han sakkede agterud ud af Geværskuds Afstand og blev ved at fyre med sine Kanoner, som jeg formoder vare 12-£dige Karonader. Han vedblev dermed til Kl. 10½, da han styrede SV. hen fra os.
Ingen saaredes ombord paa «Birgithe», men Skibets Takkelage og Seil er noget beskadiget, kun 1 Kugle i Skroget. Ingen inden Borde, uden de viste uforfærdet Mod.»
Paa Grund af sit kjække Forhold ved denne Leilighed blev Løitnant Wahrendorff kort efter udnævnt til Ridder af Dannebrog,
Chefen for Flottille-Divisionen i Svinøer, Sekondløitnant Schmidten, indmeldte under 23de April 1809 fra Korshavn: «Kl. 10 Fmd. saaes en Fregat omtrent 2½ Mil SO. fra Svinøer, som snart stod udover og snart til Landet. Kl. 12 holdt han ret paa Næsset og tilsatte Alt, hvad trække kunde, Vinden NO., Mærsseilskuling. Da han var Næsset omtrent 1 Mil nær, udsatte han 2 Fartøier. Jeg gik strax vesterefter med en Kanonchalup og en Kanonjolle, saa et Fartøi komme roende fra Fregatten, som da styrede fra Land. Strax efter erfarede jeg af Lodserne fra Næsset, at et andet Fartøi var inde vestenfor, og kort efter saa jeg det komme ud. Jeg styrede da lige paa det og skjød 2 Skud fra hvert Kanonfartøi efter det. Det andet engelske Fartøi var den Gang vendt tilbage til Fregatten.
Den svære Sø gjorde Skuddene meget usikkre; imidlertid tør jeg dog haabe, at det første Skud traf. Jeg var over ½ Mil ude, stod derfor ind under Landet, bjergede da Seilene og laa stille, for ifald Fregatten, som dengang styrede mod Landet, skulde komme nærmere at angribe ham, men han holdt strax udefter, saasnart han havde faaet sit Fartøi ombord. Det fiendtlige Fartøi var løbet indenom Sæløe, men havde ingen Skade gjort.»
Om et mislykket Landgangsforsøg, som engelske Baade gjorde ved Ulvesund, indsendte Chefen for Christianssands Afdeling af Roflottillen, Kapteinløitnant M. Bille, følgende Rapport, dateret Christianssand den 8de Mai 1809:
«Iforgaars Morges, Kl. 6, ankom jeg til Ulvesund med Kanonchaluppen «Prinds Christian til Slesvig-Holsten», og var nødt til at gaa tilankers der, da det formedelst stiv Kuling af vestlig Vind med svær Sø var mig umulig at komme videre vestefter over Kvaasefjorden. Samtidigt med mig kom ogsaa Kanonchaluppen «Mandal», under Kommando af Maanedsløitnant Beck, som var kommen fra Brekkestø for ifølge Ordre at forblive liggende i Ulvesund indtil videre.
Af og til om Dagen saaes en Fregat at krydse ret ud af Ulvesund. Om Eftermiddagen, Kl. 7½, kastede den bak udover, omtrent ¾ Mil af Land, og Kl. 8½ observeredes fra Udkig, at den udsatte en stor Baad. Nogen Tid efter blev vi var, at tvende Baade roede fra Fregatten mod Land, hvorfor jeg strax roede ud med Kanonchaluppen og fortøiede mig ved det vestre Indløb til Havnen, medens Maanedsløitnant Beck posterede sig med sin Kanonchalup i det østre Indløb. Kl. 10, da det allerede var meget mørkt, observerede jeg tvende Barkasser komme roende ad Indløbet til, men de vendte strax udefter igjen, hvorfor jeg affyrede min forreste Kanon med Kugle efter dem, hvorefter begge Barkasserne strax forsvandt, da Natten var meget mørk med Regn og taaget Luft. Kl. 12 gik vi tilankers i Havnen, satte halve Mandskabet Vagt og de Andre ved Haanden, samt lod vore smaa Rofartøier armerede med Geværer og Huggerter ro Patrouillebaad hele Natten. Om Morgenen Kl. 3½, just som den østre Patrouillebaad kom ind for at skifte Mandskab, observeredes fra en Udkigspost tvende stærkt bemandede Barkasser, som kom ud fra Oxevigen og roede lige ombord i en Jagt fra Bergen, som laa tilankers ved det østre Indløb til Havnen, og som de øieblikkelig kappede los. Vi fyrede da strax fra begge Kanonchalupperne med Kugle, som lod til at gjøre god Virkning, da de strax forlod Jagten og roede udefter, hvorpaa vi med begge Kanonchalupperne stak vore Ankertoug fra os og forfulgte Barkasserne af alle Kræfter forbi Yderskjærene og skjød med Skraa, saalænge vi hermed kunde række, og siden med Kugle. Da Søen var meget høi og Vinden SV. med stiv Kuling, var det umuligt længere at forfø1ge dem, da de roede og seilte lige tilsøs, og da vi ikke kunde udrette noget videre, roede vi ind i Havnen igjen Kl. 5 Fmd.
F ra min Kanonchalup blev skudt med Kanonerne 8 Skud, hvoraf de 5 med Skraa og 3 med Kugle, og fra Kanonchaluppen «Mandal» blev skudt 2 med Kugle. De fleste af vore Skud ansaaes saavel fra Fartøierne som fra Landet at gjøre god Virkning. Man kunde endogsaa tydelig se, at begge Barkasserne lagde paa Siden af hinanden, da de var ude ved Yderskjærene, og at de lod de fleste af Folkene gaa frå det ene Fartøi til det andet.
Jagten fra Bergen, som af Barkasserne blev entret og kappet los, drev udefter, men blev strax af vore Rofartøier bugseret ind i Oxevigen. Paa Dækket af Jagten laa 1 Huggert, 2 Huggertskeder og 2 Øxer, som de Fiendtlige havde efterladt sig.
Fra Barkasserne blev skudt med Kardætsker, men uden Virkning. Begge Barkasser krydsede udefter mod en Fregat, som var omtrent 2 Mile af Land.
Igaar Eftermiddag, Kl. 61/2, Vinden NV., aftagende Kuling, reiste jeg med Kanonchaluppen fra Ulvesund og kom hertil Kl. 11 igaar Aftes.
Kapteinløitnant Bille siger i sin Følgeskrivelse, at han har faaet Underretning om, at det var den engelske Fregat «Owen Glendour», kommanderet af Kaptein Selby. Ligeledes at han havde faaet at vide, at der i den ene af de engelske Barkasser var kommen endel Skraakugler, som havde dræbt en Mand og saaret 3 andre.
Under 19de s. M. indmelder han ogsaa, at han ifølge Ordre har tilkjendegivet Maanedsløitnanterne Beck og Smith den Høistbefalendes Tilfredshed.
Under 31te December samme Aar indberetter Kapteinløitnant M. Bille om en anden liden Kamp ved Ulvesund mellem en Kanonchalup og en fiendtlig Kutter saaledes:
»Den 27de dennes gik Sekondløitnant Klein ud med Kanonchaluppen fra Ulvesund omtrent ½ Mil ud mod en mistænkelig Kutter, gav den først et løst Skud, hvorpaa den braste op, og gav den derpaa et skarpt Skud. Derpaa søgte Kanonchaluppen ind mod Land for at faa smulere Vand. Kutteren fulgte efter og halede ind paa Kanonchaluppen, som den gav 2 Lag og 2 Skud med sine agterste længere Kanoner. Disse Skud besvaredes ikke af Kanonchaluppen, førend denne havde naaet smulere Vand, da den gav Kutteren 6 Skud, hvis Virkning ikke kunde observeres. Kutteren gav da atter 2 Lag og holdt tilsøs. Hans Kugler gik langt indenfor Kanonchaluppen, men traf den ikke. Han syntes at have 8 Kanoner.»
I September l809 skulde endel engelske Krigsfanger sendes til Gøteborg for at udvexles, og fra Fredriksværn sendtes derfor Galeasen Favorit under Sekondløitnant R. R. Bulls Kommando og Jagten Neptunus under Sekondløitnant Bodenhoff med disse Fanger ombord. Den sidste kom til sit Bestemmelsessted, men paa Galeasen gjorde Krigsfangerne Oprør, bemægtigede sig Fartøiet og gik med det til England.
Løitnant Bulls Rapport om disse Omstændigheder er dateret 30te September 1809 fra Gamle Hellesund og saalydende:
«Jeg har herved den Ære underdanig at rapportere, at de engelske 82 Krigsfanger, som af mig i Fredriksværn blev modtaget, er udvexlet.
Da jeg om Eftermiddagen gik ud fra Fredriksværn, maatte jeg udenfor holde det krydsende for at oppebie Jagten Neptunus, ført af Løitnant Bodenhoff, der ligeledes skulde afgaa med engelske Fanger, men som en Tid lang var bleven opholdt formedelst nogle af de Engelskes Udebliven. Klokken blev da 8 om Aftenen, førend vi kunde styre Kurs. Vinden var imidlertid tiltaget, saa at vi maatte indtage begge Rebene i vort Mærsseil, og en høi Sø reiste sig, som gjorde, at næsten alle Soldaterne; som var ombord paa Vagt, blev syge i saadan Grad, at de ei kunde holde sig paa Benene. Jeg tillod da det halve af Soldatesken at gaa ned, da de ikkun ved at ligge langs Dækket vilde være i Veien for Seilenes Regjering, og beholdt det øvrige halve paa Dækket, hvoraf jeg satte 6 Poster, nemlig 4 ved Forlugen og 2 ved Storlugen. Formedelst den stærke Hede i Tydskendæk var l0 Mand af de Engelske tilladt at være paa Dækket ad Gangen for at trække frisk Luft. Vi havde adskillige af vore Søfolk i Verk med at efterse Pumperedskaberne og pumpe, samt nogle tilveirs, da Engelskmændene, Kl. ungefær 9½, med Et styrtede op af Forlugen og, ved at brække Brædderne fra i Tydskendæk, ogsaa op af Storlugen. Det blev paa den Maade let muligt at overmande os, dels faa og dels syge, der intet andet Værge havde end Geværer, der formedelst Regnen, som havde været om Aftenen, ei vilde gaa af, og efter en halv Times Modstand, og efterat have faaet 9 Kvæstede paa vor og 5 paa engelsk Side, blev de engelske Matroser Mester af Skibet. De engelske Officierer, som var ombord, søgte at gjenbringe Orden, men forgjæves, og maatte tilsidst dele Skjæbne med os. De engelske Matroser holdt nu af og styrede Kurs for England, foregivende, at da der var Soldater ombord, kunde det ingenlunde være Hensigten at bringe dem til Gothenborg, men til Danmark, hvilket de haardnakket vedblev, uagtet det Modsatte var dem forklaret. Saaledes stod Sagerne hen indtil 3 Dage efter, da de overgav Kommandoen, som jeg havde vægret mig ved at modtage, til 1ste Løitnant Rudell. Vi ankom da den 13de September til Sheernes, hvor Fangerne til den engelske Admiral Wells blev overleverede og mig 100 Mand Danske givet istedet og Løfte om tilstrækkelig Satisfaktion med Tillæg, at der skulde blive statueret et Exempel, og skulde der til den Ende nedsættes en Krigsret over Hovedmændene, men da Vinden blæste god, og der ikkun var 14 Dages afkortet Proviant i Skibet, som jeg erholdt af de Engelske, samt da det ei var mig tilladt at have nogen Kommunikation med eller komme iland for om muligt ved Kommissionærer at anskaffe mig mere, saa maatte jeg seile uden at kunne se Udfaldet. De blesserede Danske blev forbundne ombord i det engelske Admiralskib og ere nu temmelig restituerede.
Skjønt saaledes Udvexlingen er iværksat paå en fordelagtig Maade, saa er det dog personlig smerteligt for mig, at det ikke er skeet paa det anviste Sted, og at Revselsen af de engelske Matrosers hensigtsløse Uvorrenhed maatte overlades i engelske Hænder. Den medgivne Vagt nyttedes, som jeg tror, med tilbørlig Alvorlighed til Ordens og Polities Vedligeholdelse; uagtet Veir og Søsyge næsten havde tilintetgjort Vagten, skulde neppe Fangerne faaet Dækket i deres Magt, naar det havde været muligt at formode et saadant Forsøg af Folk, der førtes til sine egne.
Jeg forlod Sheernes den 26de September og ankom hertil igaar.»
Galeasen Favorit havde paa denne Tur 17 Matrosers Besætning samt 24 Soldater til Bevogtning. Foruden Løitnant Bull var ogsaa Maanedsløitnant Peder Jensen Arbo paa Galeasen.