Chefen for Aalesunds Division af Kanonflottillen, Premierløitnant Jakob Johan Lund, indmeldte under 9de August 1810:
«Igaar Morges, Kl. 5½, observeredes en Fregat i Vest. Jeg forcerede uopholdelig gjennem Gidskøsund til Alnæstange for at have Øie med ham og om muligt at indlade mig med ham; Vindstille. Fregatten udsatte 4 Baade efter Græsø, formodentlig for at nedrive Telegrafen, da der ellers ikke er det mindste at hente. Jeg halede ud efter Rundøpynten for at afskjære ham Baadene; NNV.-lig Laring. Vi nærmede os stærkt hans Baade, og disse skulde for det Første have været vore, dersom Veiret havde begunstiget os. Det begyndte at lufte, og inden 10 Minutter havde vi Vind, alt hvad vore Master kunde holde. Jeg opgav Jagten og søgte Fjorden ved Qvitnæs; Fregatten jagede os, men glemte at tilsætte sine vigtigste Seil. Imidlertid kneb han os dog omsider til Luvart og sendte mellem 2 og 300 Skud Granater, Kugler og Skraa, næsten alt paa en urimelig Distance. Fregatten havde 44 Kanoner. Officierer og Mandskab under mig gjorde deres Pligt, al mulig Anstrængelse blev anvendt, og Retræten foregik i Orden.
Da jeg havde fri Retirade til bemeldte Fjord, vendte jeg ham Fronten. Om vore Skud har gjort Fienden betydelig Skade, kan jeg ikke bestemme, men han vendte strax og stod tilsøs. Jeg mistede ikke en Mand, ei engang nogen blesseret, og det ubetydelige, Fartøierne har lidt, er allerede istandsat.
Af denne i sig selv ubetydelige Affære har jeg draget den behagelige Erfaring, at af mine brave Underordnede kan ventes alt muligt, og det bedste Udfald af en Affære, hvor Omstændighederne ikke er altfor meget imod os.»
Chefen for Flottille-Divisionen ved Jomfruland, Sekondløitnant Mecklenburg, indmeldte under 4de Mai 1811:
«En fiendtlig Kutterbrig, som den 30te April befandt sig ½ Mil udenfor Portøer, udsatte sine Fartøier i den Hensigt at borttage Skonnerten, Hanne kaldet, tilhørende Hr. Kapteinløitnant S. Bille. Skonnerten var kommen østenfra og befandt sig ved Portøer, da de engelske Slupper roede ind ad Landet til. Dog, da Briggen (som havde Udkig paa begge Toppe og formodentlig er bleven Maanedsløitnant Petersen var, som befandt sig mellem Skjærene med 2 Kanonjoller) heiste et Signal paa Toppen, retirerede strax Fartøierne ombord igjen, og da jeg med de herværende Kanonchalupper ankom til Portøer, havde de ved en frisk Bris af NO. allerede vundet Søen. Havde det en Time før blevet Stille, som det sidenefter var hele Dagen, vilde det have været Briggen umuligt at undgaa os.»
Sekondløitnant F. A. Paludan, der kommanderede den i Tananger stationerede Afdeling Kanonbaade, indmeldte under 24de Mai 1811 :
»Idag Morges, Kl. 5½, saaes en Fregat efter Gisning i VSV., 1 Mil fra Kjør, som styrede mod Landet med laber Kuling af ONO.; Strømmen satte nordefter. Ved dens Komme nær Landet blev det Stille. Da den omtrent var paa 1 Mils Afstand, roede jeg ud mod den med Kanonskonnerten Hother og Kanonjollerne Stavanger No. 1 og No. 2. Da Fregatten blev os var, satte den sine Fartøier ud og bugserede tilsøs, men -- da den ikke formedelst Strømmens Heftighed kunde ligge Kjør forover - ankrede den omtrent ¼ Mil udenfor Skodene.
Kl. 11 Fmd. var jeg den paa Skud nær og begyndte Attaken, som varede til Klokken 12½ Emd., da den fik en laber Kuling af NV.; den kappede da sit Toug og styrede fra mig med Force af Seil. Jeg forfulgte den, men uden at kunne opjage den, i ½ Time, og holdt saa Kl. 1 Emd. tilbage til Tananger, hvor jeg ankom Kl. 2½ samme Dag.
Jeg har aldeles ingen Skade lidt hverken paa Fartøierne eller Mandskabet; derimod at Fienden ikke urtdslap uskadt, er jeg overbevist om, thi jeg saa Tømmermænd arbeide paa Siden i Vandgangen.
De Officierers og det Mandskabs Mod, jeg har den Ære at kommandere, kan jeg ikke andet end give den bedste Ros.»
Chefen for Flottilledivisionen i Sandøsund, Premierløitnant Jochum Lund, indmeldte under 6te September 1811:
«Kl. 1 i Eftermiddag blev mig af en Lods tilmeldt, at en dansk Jagt med engelsk Besætning holdt det krydsende udenfor Skjærene. Jeg roede strax ud med 4 Kanonchalupper, og da jeg kom ud imod Færder, traf jeg bemeldte Jagt. Efterat have givet den 2 Skud, braste den bak, og jeg sendte da strax Maanedsløitnant Knudsen ombord med Mandskab for at besætte den. Han fandt den besat med 1 Midshipman og 3 Matroser; den var taget den 29de August under Jylland af den engelske Fregat Erebus, kommanderet af Kaptein William Autridge. Jagten var ladet med Tømmer ovenpaa, og de Engelske formoder, at der er Jern i Bunden; den kaldes «Mette» og skal tilhøre en Kjøbmand Trouss i Wixø, og dens Kommissionær her i Norge skal efter Sigende være Kjerkegaard i Lillesand. Styrmanden, som har faret med Jagten, er endnu ombord, men han saavelsom de Engelske var meget beskjænkede, da vi tog den.»
Sekondløitnant Tostrup, som kommanderede Flottilledivisionen i Christianssund, indmeldte under 16de September 1811, at der var indkommet en Kof til Christianssund, som var taget paa Veien fra Archangel af en engelsk Kutterbrig , og bleven besat med 1 Mastersmath og 6 Matroser. Storm fra NV. havde drevet den ind paa den norske Kyst, og om Natten var den kommen ind mellem Skjærene udenfor Christianssund, hvor for de Engelske overgav Kommandoen til Skipperen, som bragte den ind.
Chefen for Arendalske Afdeling af Kanonflottillen, Kapteinløitnant Dietrichson, indsendte følgende Rapport, dateret Rævesand den 28de November 1811:
«Paa min Omreise i mit Forsvars-Distrikts vestre Afdeling i Tirsdags og Onsdags modtog jeg en Rapport fra Maanedsløitnant Herlof Herlofsen, saalydende:
«Jeg giver mig den Ære at tilmelde Hr. Kapteinen de indtrufne Omstændigheder med en idag under Landet værende fiendtlig Fregats Foretagender. Denne Fregat var imorges under Landet vester ved Hesnæs, hvor jeg formoder, at de tvende Kanonchalupper, som er paa Reisen til Christianssand, har havt en liden Fægtning, da jeg hørte Skud vestenfor. Den styrede derpaa østerefter med Force af Seil og jagede efter en Provideringsskonnert, som kom fra Søen og var da omtrent 1 à 1½ Mil fra Land tværs af Tromø Kirke. Vinden vestlig, stiv Kuling og høi Sø. Skonnerten satte til, hvad trække kunde, og med godt fulde Seil holdt ind paa Tromøen; men desuagtet halte Fregatten stærkt ind paa den, saaledes at den saa sig nødsaget til at sætte paa Land paa Spornæs ved Tromø Kirke, og var Fregatten den saa nær, at Kuglerne gik over den. Fregatten sendte derpaa en Baad ind mod Landet; imidlertid søgte Kanonjollerne ud fra Mærdøs østre Gab, saalangt den høie Sø vilde tillade, og ved et Skud, som blev givet fra Kanonjollen Thygesen No. 1, som var noget i Forveien, heiste Fregatten Signal paa tvende Toppe, hvorpaa Baaden strax sagte tilbage til den uden at have opnaaet sin Hensigt. Fregatten styrede derpaa fra Land, og strax derefter saaes vesterud tværs af Ryvingen, 1½ à 2 Mile fra Land, en anden Provideringsskonnert komme fra Søen. Fregatten søgte, ved Slag for Slag at vinde Luven fra den og skjære Skonnerten fra Landet, som dog ikke lykkedes, da den fik Land fat mellem Ryvingen og Mærdø. Med Divisionens Kanonjoller stræbte vi at komme vesterefter for at understøtte den betrængte Skonnert. Da vi troede at være Fregatten paa Skuds Distance, affyrede vi adskillige skarpe Skud, hvilke dog, saavidt vi kunde se, ei gjorde nogen Virkning, da den urolige Sø gjorde Skuddene usikkre. Fregatten vendte derpaa fra Land med smaa Seil, og endnu kan den sees herfra.
Den landsatte Provideringsskonnert, ført af Skipper Anders Osmundsen, kommer fra Wixø med halv Ladning af Kornvarer. Jeg sendte strax Mandskab til dens Hjælp for at faa den af.
Stationen Rævesand, den 27de November 1811.»
Ved Modtagelsen af denne Rapport søgte jeg tilbage fra Homborgsund idag Morges og ankom hertil i Eftermiddag. Den af Fienden paa Land jagne Skonnert er i god Behold kommet af igen og bragt ind til Alvekilen paa Tromøen. Føreren Anders Osmundsen har udvist et ligesaa raskt som klogt Forhold under sin Forfølgelse.
Kanonchalupperne Prinds Christian og Gabel, som i Tirsdags afreiste til Christianssand under Sekondløitnant Hillerups og Maanedsløitnant Parnemanns Kommando, kom i Onsdags til Haaøen ved Gros. Under Chaluppernes Ophold der lod ovenomtalte Fregat sig se udenfor Hesnæs. De saa, at den overhalte et Skib, hvorefter den stod til Land til omtrent ¼ Mils Distance, hvor den braste bak og firede sin Hækjolle i Vandet. Løitnant Parnemann afgik da til Hesnæs for at passe paa Fiendens Bevægelser, der strax efter vendte fra Land og i det samme fik et Skud fra Løitnant Parnemann. Den heiste da sit Fartøi op og prangede østerefter. Chaluppernes Tilstedeværelse igaar ved Haaøen befriede maaske Grimstad igjen fra et Besøg af Fienden.»