»Igaar Morges den 13de Mai, Kl. 5, blev jeg fra Stationen Hellestø ved et Telegrafsignal underrettet om en fiendtlig Slups Ophold mellem der og Jædderens Rev, hvilket ikke herfra formedelst en stærk disig Luft kunde observeres. Jeg roede strax sønderefter med de mig anbetroede 3 Kanonfartøier i den Tanke at forhindre denne fra Fiendtligheder paa Kysten. Ved at komme ½ Mil herfra blev jeg var i Taagen en fiendtlig Orlogsbrig omtrent 1 Mil tværs fra Landet; den laa vestover med en liden Brise af SO. og Force af Seil. Paa Sigt heraf opgav jeg Jagten paa Sluppen og roede med Kraft imod den, som da var ¾ Mil fra mig. Ved at komme den nær paa ½ Mil, bemærkede den sandsynligvis, at den var jaget, thi den skjød flere Skud formodentlig til Signal for dens Slup at komme ombord, hvilket ogsaa strax derefter fandt Sted. Briggen lagde derefter Aarerne til, og ved Hjælp af disse og 2 Slupper til at bugsere og af og til en liden Laring fra Land, skjød den saa meget Fart, at jeg kun lidet halede ind paa den. Ikke destomindre jagede jeg den med muligste Force, bestandig i Haab, at det skulde blive blikstille og da at komme til at angribe, men uden at komme den paa Skuds Distance. Kl. 11¼ begyndte det at friske lidt op af SV., og da Briggen ved Hjælp heraf øiensynligt fjernede sig fra mig, maatte jeg opgive en unyttig Jagt og saaledes gaa Glip af en tilsyneladende god Leilighed til at gjøre Fienden Skade. Jeg var da henimod 5/4 Mil udenfor de yderste Skjær. Kl. 3½ ankom jeg igjen her til Tananger, og kort efter ankom søndenfra 2 smaa Fartøier, hvis Førere berettede, at de om Morgenen Kl. 4 var jagede paa Land ½ Mil nordenfor Jædderens Rev af den ovenomtalte fiendtlige Slup, som ved Kystværnets Samling der paa Stedet havde forladt dem, men opholdt sig dog paa Kysten, indtil ovennævnte Slup efter Signal fra Briggen var roet ombord i denne. De har intet lidt.«
Premierløitnant Aarestrup, som i 1812 kommanderede Kanonbaadsafdelingen i Mandal, indmeldte under 17de Mai s. A.:
»En fiendtlig Brig, som fra igaar Middags holdt det krydsende imellem Stjernsund og Næsset i en Afstand af 2 til 3 Mile af Land, holdt igaar Eftermiddag omtrent Kl. 3 helt ind under Gislingerne. Jeg gik strax vesterefter med Kanonfartøierne fra Stjernsund og Kleven og lod Maanedsløitnant Rein i Svinøer ved Telegrafen vide, at han skulde støde til mig. Da Løitnant Rein kom ud fra Svinøer, observerede han et Fartøi med endel Folk fra Briggen styre mod Land, men saasnart det blev Kanonfartøierne var, søgte det strax tilbage til Briggen. Løitnant Rein forfulgte Fartøiet og skjød nogle Skud efter det. Saasnart Fartøiet var kommet tilborde, forcerede Briggen af alle Kræfter med Seil, Bugsering og Roning tværs ud fra Land. Løitnant Rein, som ved at jage efter Fartøiet havde betydelig nærmet sig Briggen, blev ved at forfølge den og fyrede nogle Skud efter den, som ikkuns blev besvaret med et Skud. Da jeg med de andre Fartøier kom for Pynten af Hilø, hvor jeg først kunde se Briggen, var den omtrent 1½ Mil fra Land. Da det næsten var Havblik, roede jeg efter den, Briggens stærke Forcering og lidt Luft, som af og til kom, hjalp den saameget, at jeg først Kl. 10 var den paa Skud nær og omtrent 2½ Mil tværs ud for Hilø. En stærk Taage gjorde, at jeg for en kort Tid tabte Briggen af Sigte; da den lettede, gav jeg Ordre til at angribe den. Ved det første Skud fra Kanonchaluppen Jernbarden hændte det Uheld, at Kanonen sprang, hvorved Maanedsløitnant Knudsen og 2 Mand blev ubetydeligt blesserede, men 3 Mand blev saa haardt blesserede i Underlivet, Arme og Ben, at de døde efter ½ Times Forløb. Neppe var dette uheldige Skud gjort, førend en frisk Bris af nordlig Vind paa kort Tid førte os Fienden af Sigte, og denne Affære, som virkelig tegnede til at faa et heldigt Udfald for os, endtes paa en saa høist ubehagelig Maade. Kanonen er sprunget tæt agtenfor Tapperne. Vi kom først ind med Baadene Kl. 3½ i Morges.«
Som tidligere omtalt detacherede Chefen for Fregatten Najaden, Kaptein Holm, Briggerne Allart, Seagull, Alsen og Langeland til særskilt Krydstogt, medens han med de øvrige Fartøier gik til Fredriksværn for at proviantere. Om en heldig Kamp, som disse fire Brigger havde med en fiendtlig Fregat, indsendte »Allarts« Chef, Kaptein Schønheyder, følgende Rapport fra Hesnæs, dateret 18de Mai 1812:
»Herved har jeg den Ære at melde, at de kongelige Brigger Allart, Seagull, Alsen og Langeland iaftes indkom her til Havnen.
Igaar Morges gjorde disse Brigger Jagt paa en fiendtlig Fregat, som vi fik i Sigte omtrent 3 Mile i SSV. fra os, men da den vedblev at staa tilsøs, ophævede jeg efter 1½ Times Forløb Jagten, som jeg efter Antallet af de i Farvandet værende fiendtlige Krydsere ansaa at bringe os forlangt tilsøs, og vendte Kl. 9 mod Landet. Fregatten vendte efter os, og da den Kl. 10 Fmd., omtrent 3 Mile fra Kysten, kom os paa langt Kanonskud nær i Læ af Briggerne, begyndte den Angrebet. Kl. 10¼, da jeg formodede med vore Kanoner at kunne naa Fregatten, bar Briggerne paa engang af og gav den Laget, hvormed kontinueredes under Nedseiling efter den. Fregatten vendte strax, hørte op at skyde og gjorde ved sin hurtige Seilads, som den benyttede til at flygte, Ende paa Affæren, om hvis heldige Udfald, hvis Fregatten havde holdt længere Stand, det for Briggerne favorable Veir og deres Officierers og Mandskabers Dygtighed gav mig sikkert Haab. Briggerne har intet lidt; om vi med vore Skud har været heldigere, kan ikke bestemmes, skjønt det efter Fregattens pludselige Manøvre for at komme fra os er at haabe.«
Sekondløitnant Klinck, som midlertidigt kommanderede Kanonflottillen i Sandøsund, indmeldte under 20de Juli 1812: »Jeg har den inderlige Glæde at tilmelde Deres Høivelbaarenhed (Kontreadmiral Lütken), at Maanedsløitnant Trosvig med de ham underlagte Kanonjoller, som ere stationerede ved Hvaløerne, igaar Aftes Kl. 11, 3 Kvartmile Syd af Søndre Sandø, har erobret en engelsk Barkas med 1 Officier og 10 Mand (hvoriblandt 1 Svenske), som fra en i Kongshavn liggende engelsk Orlogsbrig paa 16 Kanoner var udsendt for at røve Skibe paa den norske Kyst.
Kl. 8 om Aftenen modtog Løitnant Trosvig Efterretning om, at de Engelske var udenfor; han roede da øieblikkelig ud, og efter i 3 Timer at have jaget Barkassen og givet den 6 Kanonskud, som den igjen besvarede med Geværskud, overgav Fienden sig til ham. Ingen er dræbt eller saaret paa begge Sider.
Maanedsløitnant Trosvig har ved denne Affære som ved flere tidligere Leiligheder vist Konduite, og jeg tillader mig at indstille ham til Deres Høivelbaarenheds gunstige Opmærksomhed.«
Briggen Lougen var i 1812 detacheret til den svenske Grændse og Mundingen af Christianiafjorden. Dens Chef, Kapteinløitnant Conrad Grove, indmeldte under 9de December s. A.:
»Den 30te November ankom Briggen Lougen til Grævlingsund. Den 1ste til 4de December lod jeg rekognoscere i Strømstad og Omegn og erholdt Efterretning om, at tvende armerede fiendtlige Barkasser (hvoraf den ene førte 4 Svingbasser og havde 4 Officierer og 35 Mand ombord) havde opholdt sig ved Koster og omliggende Øer, men at de nu var vendte tilbage til Winga, og at der i Havnene mellem sidstnævnte Sted og Norge ingen engelske Krigsskibe fandtes. Medens jeg laa i Grævlingsund, var det aldeles stille og stærk Frost, hvilket foraarsagede den Sjeldenhed, at dette Sund frøs. Den 5te December fik vi laber Kuling af NO., med hvis Hjælp jeg gjennemseilede Isen, og samme Aften ankom jeg til Fredriksværn. Søndagen den 6te dennes, ved Solens Nedgang, kom en Kutter op under Rakkeboerne; om Natten gik jeg ud i den Hensigt at komme udenfor Fienden, saaledes at han var mellem Landet og mig. At han om Natten vilde holde sig udenfor Langesundsfjorden, formodede jeg, styrede derfor Syd, 3 Mile fra Fredriksværn, og kastede saa bi vesterover. Kl. 5 om Natten havde jeg Kutteren et Øieblik i Sigte under Læ Laaring, men Mørket forbød os strax at observere hans Manøvre; jeg formodede, at han havde sat sin Kurs perpendikulær paa vor, for saa hurtigt som muligt at komme af Sigte igjen. Jeg styrede efter denne Formodning og opdagede ham igjen inden ½ Time ret forud. Det øvrige af Natten og hele den følgende Formiddag jog jeg ham, søgende at trykke ham ind i Christianiafjorden, og havde ham allerede mellem Færder og Thorbjørnskjær, da jeg ved et Skud, hvis Kugle vandede noget i Læ af hans Kjølvand, heiste dansk Flag og Vimpel. Han svarede med engelsk Flag og Vimpel, men ikke med Skud. Endelig gjorde Vindens Aftagning og 3 Stregers Skralning, at Kutteren kunde gaa søndenom Thorbjørnskjær og skjære mig forover uden at komme paa Skud. Jeg jog ham ind under Wäderøerne, 5 Mile søndenfor Koster, hvor jeg ophævede Jagten Kl. 12 og saa Kutteren seile under de svenske Skjær sydefter. Havde Vinden frisket og ikke skrallet, har jeg Grund til at tro, at denne for Kornfarten skadelige Krydser var bleven Prise.«