Om sit Krydstogt i Slutningen af Aaret 1809 indmeldte han under 9de December fra Fredriksværn:
«Den 11te Oktober 1809 gik jeg Seil fra Christianssand med Vinden NNO., laber Bramseilskuling; siden blev Vinden østligere, kunde ikke stoppe Strømmen, hvorfor jeg bar af til Flekkerø Havn.
Den 14de roede jeg ud fra Flekkerø, Vinden laber nordlig. Den 15de om Middagen, omtrent 2 Mile tværs af Hesnæs, saa jeg en Orlogsfregat og en Brig komme rumskjøds til Landet; jeg bar da af for Gros Havn og ankrede der om Eftermiddagen. Da Fregatten var Landet paa ½ Mil nær, bar den af langs Landet østerefter. Den 16de ved Dagbrækningen roede jeg ud tilsøs. Den 19de, om Formiddagen Kl. 11, omtrent 2½ Mil tværs af Landet mellem Øster-Risøer og Lyngøer, saa jeg en svær Seiler komme lidt til Luvart af os, Bidevind til Landet, Vinden VSV., stiv Bramseils Kuling. Jeg vendte til Land. Kl. 1 vendte jeg fra Landet igjen og braste bak udenfor søndre Indløb til Lyngøer for at observere Seileren, som jeg nu saa var en Fregat. Da kom en Brig, en Galeas og 2 Slupper ud fra Lyngøers østre Gab og seilede østerefter. Jeg opnaaede mit Ønske at faa Fregatten til at jage efter mig. Kl. 2, da han var paa Skud, bar jeg af indenfor Yderskjærene ved Lyngøer og braste bak. Her fandt jeg da 2 Kanonjoller liggende ved Yderskjærene Under Kommando af Maanedsløitnanterne Knap og Madsen, som paa Grund af Søen ikke kunde gaa udenfor Yderskjærene. Strax derefter paa omtrent 5 Kabellængders Distance sendte Fregatten en Kugle mod Briggen Hemnæs uden Flag. Da jeg ønskede at opholde ham endnu nogen Tid fra at jage østerefter, svarede jeg ham med et skarpt Skud under vort Flag. Strax vendte han Bredsiden til, heiste engelsk Flag og gav sit glatte Lag. Kanonjollerne besvarede ham især; jeg proberte med nogle Skud, men beklager, at Distancen var for stor. Hvorvidt Kanonjollernes Skud traf, kunde jeg ikke observere. Fregatten skjød omtrent 20 à 30 Skud; omendskjønt nogle af disse gik saa nær, at Vandet stænkede ind gjennem Portene paa Briggen, dels passerede og faldt ½ Kabellængde indenfor Briggen, vare de dog alle uden mindste Virkning. Kl. 2½ bar jeg af ind i Lyngøer Havn og ankrede, medens Fregatten stod Bidevind tilsøs. De 4 østerefter seilende Fartøier kom alle ind til Øster-Risøer.
Den 20de ved Dagens Komme roede tilsøs, fik Vinden laber fra NV. Kl. 10½ Fmd., omtrent 2½ Mil tværs af Borøen saa jeg en Skonnert, som syntes at være armeret, komme til Luvart. Den lod til at jage en Brig, som var forud for ham, og som stod Bidevind til Land. Jeg vendte ogsaa til Landet, tonede Flag og skjød et Skud. Briggen heiste dansk Flag, men Skonnerten intet. Da jeg frygtede for, at hans gode Seilads kunde skaffe ham Briggen fat, før jeg kom til med Briggen Hemnæs, gav jeg min Næstkommanderende, Sekondløitnant Ryberg Ordre til at armere Sluppen og ro op imod ham og om muligt komme til Briggen før Skonnerten. Jeg heiste derefter Kjendingssignal paa Fortoppen og skjød et skarpt Skud op efter ham, men endnu viste han intet Flag. Da Sluppen var kommen ham nær, skjød han 2 Kugler uden Flag, som gik Sluppen temmelig nær. Jeg vedblev at forcere og sendte ham adskillige Kugler, men han avancerede alt mere og mere fra mig. Briggen, som var forud, kom ind til Borøen. Kl. 12 var Skonnerten tæt ved Landet, og med Forundring saa jeg, at han nu heiste dansk Flag, fik Lods ombord og krydsede ind til Havnen. Jeg sendte Sluppen iland og erfarede, at det var Skipper Andreas Gullichsen, førende Kornskonnerten Oslo fra Laurvig, som kom fra Wixøe med noget Rug og Byg og skulde til Laurvig. Han foregav, at han kjendte intet Kjendingssignal, og vidste ikke, at han var pligtig til at vise sit Flag, da han troede Briggen Hemnæs var en engelsk Brig. Jeg ansøger, at han med en kraftig Irettesættelse maa komme til at betale de 4 Stk. 6-£s Skud med Kugle, som blev spildt for hans Uvidenhed.
Den 21de, da det var stille, tykt Veir, og Strømmen satte vesterefter og paa Land, roede jeg ind til Haaøen.
Den 3die November, Kl. 12½ Md., var jeg tværs af Tromø, 1 Mil af Landet, Vinden ONO. med laber Bramseilskuling, da jeg stod tilsøs efter en svær Seiler, som kom Bidevind til Landet, havende 2 smaa Slupper til Luvart af sig. Kl. 1 skjød Seileren et Skud op efter en af Slupperne uden Flag; Sluppen heiste dansk Flag, jeg heiste ogsaa Flag og skjød et skarpt Skud ud imod Seileren. Strax skjød han igjen et skarpt Skud efter mig. Jeg observerede da Seileren at være en maskeret Fregat med et Boven-Bramseil oppe istedetfor Forre-Bramseil og ingen Boven-Krydsstang. Kl. 1¾ vendte jeg til Landet; nu jagede han mig; da jeg var paa 2 à 3 Kabellængder nær Indløbet af østre Gab ved Mærdø, dreiede jeg bi og braste bak. Kl. 2½ var Fregatten paa Skud nær, gav Laget efter Briggen. Hans Kugler gik langt indenfor Briggen, men alle uden Virkning. Jeg gav ham nogle 6-£s Skud, som jeg ei ved om rak frem. Fregatten havde 14 Kanoner i Laget; han vendte fra Landet. Imidlertid var de ovenmeldte Slupper indkomne til Landet østenfor. Jeg løb med Briggen Hemnæs gjennem Mærdø Havn og langs Landet vesterefter, og Fregatten stod atter efter os. Under Rivingen var han vel paa Skud, men Mørket kom, og han vendte fra Land, hvorpaa jeg løb ind til Gros. Af 7 Mand, som var Dagen før komne iland fra denne Fregat (han havde taget 19 Baade i 2 Dage i Søen, hvoraf han skal have brændt 5), erfarede jeg, at Fregatten hedder Tribun paa 40 Kanoner.
Den 9de løb jeg ind til Fredriksværn, hvorfra jeg igjen gik ud den 15de samme Maaned. Formedelst Storm og Snefog af SO. kom jeg ind til Øster-Risøer om Aftenen den 23de.
Den 25de November, ved Dagens Komme, gik jeg igjen tilsøs med Vinden ONO. Ved Udløbet praiede jeg en liden Slup, ført af Skipper Thoresen, hjemmehørende i Christiania. Han udgik fra Fredriksværn den 15de November, kom tilankers paa Fladstrands Rhed den 16de s. M., afseilte derfra samme Aften for at gaa til Aarhus. ¼ Mil fra Land blev han tagen af en Slup, tilhørende en engelsk Orlogsmand. En engelsk Officier og 5 Mand besatte ham og bragte ham tilankers samme Aften VNV. fra Stevnshoved, 3 Mile af Land, hvor Orlogsmanden samtidig gik tilankers. En Storm af ONO. nødte dem begge den 18de November at kappe og gaa under Seil, hvorpaa Orlogsmanden tog den norske Slup paa Slæbetoug indtil den 24de November, Kl. 4 om Morgenen, da Slæberen sprang. Skipper Thoresen, som var bleven ombord i sin Slup, fik ved et falsk Kart Officieren til at styre mod Norge, hvor de kom tilankers ¼ Mil udenfor Levangen (½ Mil fra Portøe) den 24de November om Aftenen Kl. 6. Skipper Thoresen fik den engelske Officier, som troede, de var under den svenske Kyst, til at gaa med sig iland ved Levangen, hvor han fik 4 Mand tilhjælp, med hvilke han tilbageerobrede Sluppen, og nu var han paa Veien ind til Risøer. Sluppen havde inde noget Jern og Tjære.
Da jeg var kommen et Stykke tilsøs, observerede jeg en Fregat komme østenfra. Jeg vendte da til Land og krydsede igjen ind til Øster-Risøer. Da jeg var kommen indenfor Skjærene, dreiede Fregatten tilsøs.
Den 8de ds. kom jeg hertil, hvor jeg nu gjør klar til at kjølhale Briggen.
Officierer, Mandskab og Skib vel.»
Premierløitnant C. Rasch førte Skonnertbriggen Hemnæs til Slutningen af 1810, da han fik Kommandoen af Briggen Samsøe, og afløstes af Premierløitnant C. Grove som Chef for Hemnæs.