«Langvarig kontrær og ustadig Vind havde Tid efter anden samlet et Antal Kornskibe, bestemte til Norge, her paa Rheden, som er forsvaret af et høist ubetydeligt og maadelig fortificeret Kastel. Disse Skibe havde vakt Fiendens Opmærksomhed, og ifølge nøie Underretning, formodentlig fra andre tagne Priser, blokeredes derfor Rheden saa strængt, at der ingen Udvei var at komme hverken Nord eller Syd, indtil Leiligheden i Forgaars Nat, mellem Mandag og Tirsdag; favoriserede Fienden med stille Veir, vestlig Vind og Bælmørke. Han gik da ind med 14 à 16 Baade fulde af Folk og udskar alle disse Skibe, 12 i Tallet. Ilden fra Fæstningen, -- som rigtignok ikke begyndte, før man saa, nogle var under Seil, -- generte dem ikke, og jeg tror ei heller, den gjorde Fienden megen Skade. Da det dagedes noget, skimtede jeg 2 af vore Fartøier, skilte fra de øvrige, som var i Fiendens Vold, at være komne paa Grund noget søndenfor Kastellet. Jeg samlede da nogle af de iland flygtede Skippere og Matroser, forskaffede dem hvad Vaaben, som kunde tilveiebringes, og under Kaperkaptein Falkenbergs Anførsel tilbagetoges disse 2 Skibe, som Fienden strax forlod, da den saa Anstalter gjøres. Saaledes blev 1000 Tønder Korn bjergede, men 9000 Td. tabtes.
Premierløitnant G. Hagerup, stationeret ved Jomfruland, indmelder under 9de April 1809: «I Eftermiddag Kl. 5 observeredes tæt under Jomfruland med stærk taaget Veir 2 Brigger, 1 Galeas og 1 Jagt forlegen for Lods, som sendtes ud til dem, hvorefter de alle 2 Timer senere bragtes til Ankers i Tunøe. Skipperne paa benævnte Skibe berette, at de, 70 Fartøier ialt, forlod Fladstrand igaar Eftermiddag. De tro ei, at nogen af dem er eller har kunnet været tagen af fiendtlige Krydsere, og fortælle endvidere, at Onsdag den 5te April lod en engelsk Fregat sig se ved Fladstrand. Om Eftermiddagen Kl. 4 samme Dag nærmede den sig det yderste Batteri «Deien» med dansk Flag og Vimpel. Fra Batteriet blev gjort Kjendingssignal, og da det ei besvaredes rigtig, affyredes tre løse Skud. Fregatten vedblev at holde med uforandret Seil længere ind; derefter sendtes fra Batteriet en Baad ombord, som ikke kom tilbage. Koffardiskibene var rykket saa langt ind, som Grunden tillod, paa 2 Brigger nær, hvilke eiede noget Skyts og troede at kunne forsvare sig mod Entring af Baad. Kl. 5 satte Fregatten adskillige Fartøier ud, 5 à 6 i Tallet; disse roede mod benævnte Brigger, men trak sig noget tilbage, da en af Briggerne skjød. Imidlertid var 2 Kanonchalupper'og 1 Kanonjolle roet ud og kom pludselig frem bag en Pynt, hvorefter de engelske Baade med Ilfærdighed roede ombord til Fregatten, som forsikkres var blevne afskaarne af Kanonfartøierne, hvis ei Briggen havde fyret. Den engelske Fregat var gaaet tilankers og blev nu attakeret af Kanonbaadene. I kort Tid var han under Seil og forlod Rheden. Da han var kommen en halv Mil ud, blev Baaden fra Deiens Batteri tilladt at gaa tilbage. Folkene i denne Baad fortalte, at Fregatten fik 2 svære Grundskud, som dens Mandskab, imedens de var ombord, søgte at istandsaette. Kugle, som Fregatten fik langskibs, borttog Benet af en Mand; og just som den strakte sit Forre-Mærsseil, blev Dreierebet overskudt. Chefen for Fregatten sagde til Folkene fra Batteriet, at han gav dem Frihed til at gaa iland igjen, fordi de skulde hilse Kommandanten paa Dreiens Batteri og takke ham for Salutten derfra; men at han agtede hans Batteri meget lidet, dernæst at han om 3 Dage skulde besøge Rheden lidt føleligere for de Skibe som laa derinde. De hertil ankomne Skippere lægge til, at de kan takke Fregatten, at de saa vel er komne over hertil, thi hans Trudsel om det fornyede Besøg bestemte dem til at gaa Fredag med en skral Vind derfra.»
Og under 11te Mai 1809 udstedte Generaladjutant F. Bülow fra Hovedkvarteret Kjøbenhavn følgende Rekjendtgjørelse:
«Mod Slutningen af forrige Maaned har engelske Krigsskibe tvende Gange gjort Forsøg paa at borttage de ved Thorup Strand, paa Vestkysten af Jylland, liggende Skibe og Baade, men er begge Gange ved det samme steds under Sekondløitnant Suhr af Jægerkompagniet i det 2det jydske Infanteri-Regiments 3die Bataillon, stationerede Jægerkommandos og Stedets Kystmilits Kjækhed drevne tilbage saaledes, at de med uforrettet Sag har maattet begive sig bort.
Følgende er et Uddrag af de desangaaende til Hans Majestæt Kongen indsendte Rapporter:
Den 25de April nærmede 2 fiendtlige Krigsbrigger, en Slup og endnu et mindre Fartøi sig Thorup Strand, hvor paa den Tid en Kaperslup fra Arendal med 10 Mands Besætning og armeret med en 3£'s og to 2£'s Kanoner, samt en norsk Kornbaad laa tilankers. Den ene af Briggerne styrede lige ind paa Stranden og blev fulgt af Sluppen og det mindre Fartøi. Løitnant Suhr lod strax saavel Kapersluppen som Kornbaaden saette paa Land og Stranden besætte af hans Mandskab. Briggen udsatte 2 Barkasser med 20 Mand i hver, hvilke nærmede sig den norske Kaper under Beskyttelse af en vedvarende Ild fra Briggens Kanoner, men da Kaperen ikke kunde udholde samme, kastede den 2 af sine Kanoner overbord, og Mandskabet flygtede iland samt medtog den 3£'dige Kanon saavelsom Haandgeværer og Sabler. Løitnanten beordrede nu Kapersluppens Tømmermand Torkild Terreldsen igjen ombord for at hugge Hul i Skibet, hvilket denne med megen Raskhed udførte. Kapermandskabet bevæbnede sig med deres Flinter og forenede sig med Kommandoet; og den naermeste Kystmilits ilede strax til og hjalp at besætte Stranden. Den fiendtlige Slup kastede 2 Bomber, Briggen fyrede idelig med sine Kanoner, og fra Barkasserne kom uophørlig Geværild. Ikke destomindre, blev disse sidste ved en vel anbragt og vedligeholdt Geværild fra Landet (thi Kanoner havde Løitnanten ikke) nødt til at vige tilbage til Briggen. Det Jammerskrig, som hørtes fra Barkasserne, vidner om, at de havde faaet Saarede. Fægtningen varede ¾ Time, efter hvilken Tids Forløb samtlige fiendtlige Skibe begav sig bort.
Den 30te April om Eftermiddagen Kl. 4 lod Fienden sig atter se. Et Kaperskib og en norsk Jagt blev forfulgt af en fiendtlig Fregat paa 40 Kanoner lige ind til Landet. Paa Ankerpladsen laa desuden en norsk Kaper paa 4 Kanoner og 6 andre norske Skibe. Det fiendtlige Krigsskib ankrede og satte 4 stærkt bemandede Barkasser ud for at entre Skibene, men disse Barkasser blev ved nogle vel anbragte Skud fra Kaperne tvungne til at gaa tilbage. Fregatten gav derpaa 3 glatte Lag, hvis Kugler rækkede næsten 1/2 Mil op i Landet, hvorefter den udsatte den 5te Barkas, og alle disse 5 Fartøier, som var bemandede med omtrent 150 Mand, nærmede sig atter Landet, men gjorde nu Mine til Landgang i en liden Bugt, hvorhen Kaperens Skud ikke kunde række. Den ene af Kaperanførerne, navnlig Ugland, havde imidlertid ladet hugge Hul i sit Skib og kappe Seilene, samt bringe 2 af sine Kanoner med Ammunition iland for at bruges mod Fienden tilligemed Kanonerne fra den ovenfor omtalte landsatte Kaperslup fra Arendal, som førtes af Kaperkaptein Tønsberg. Løitnant Suhr ilede strax hen til Stedet, hvor Fienden vilde lande, med sine Jægere, Kaperskibenes Mandskab og en Del af den ankomne Kystmilits, ialt 50 Mand, hvor han næsten i en Time vedligeholdt en velrettet Geværild mod Barkasserne, som da blev nødt til at retirere fra Landet, hvilket de var saa nær, at de under Hurraraab og med blottede Sabler vilde betræde samme. Under denne Fægtning blev Løitnant Suhr truffen af en Musketkugle i den høire Skulder, hvoraf han segnede, og han maatte derpaa lade sig føre ud af Ilden. Fienden kom Uglands Kaperskib paa Siden og entrede det, men blev ved Ilden fra Landet strax igjen tvunget til at forlade det, efterladende sig 2 Sabler. De fiendtlige Barkasser roede atter til Fregatten, og denne gav nu Skud paa Skud omtrent i en Times Tid, hvorefter den igjen udsatte 4 Barkasser, af hvilke den ene var bevæbnet med en Kanon og Svingbasse, hvoraf blev skudt med Kugler og Skraa, medens de atter nærmede sig Landet, dog paa et andet Sted. De kom tæt paa Siden af 2 Kornskibe, men blev paany tilbagedrevne, og da Barkasserne var igjen komne til Fregatten, gav denne atter Lag paa Lag, indtil den endelig Kl. 10 om Aftenen satte Seil til og kom snart af Syne.
Endskjøndt Fiendens Ild var stærk og vedvarede i 4 Timer, havde vi dog det Held, at ingen af vore Folk blev dræbt, og at foruden Løitnant Suhr kun en Mand, nemlig Christen Svendsen af Kystmilitsen, blev saaret. Derimod kunde det tydelig sees, at adskillige af Fienderne faldt; og under det sidste Angreb traf et af vore Kanonskud med Skraa den ene fiendtlige Barkas og anrettede megen Skade blandt dens Besætning. Adskillige af Fiendens Kugler gik igjennem et Par Huse ved Stranden, men uden at beskadige noget Menneske. Saasnart Løitnant Suhr var saaret, overgav han Kommandoen til en ung Mand af civil Stand, fra Thisted, navnlig Hans Peter Severin Sørensen, som forhen har staaet i Kongens Livjægerkorps og tilfældigvis paa den Tid var tilstede ved Thorup Strand. Han havde, fra det Første Fienden begyndte Angrebet, frivillig deltaget med Løitnant Suhr og ordnede siden det af Løitnanten overdragne Forsvar med saamegen Konduite og Aandsnærværelse, at han fortjener den største Roes. Fremdeles berømmes saavel det samtlige tilstedeværende Mandskab af Jægerne og af Kystmilitsen som det frivillige Kapermandskab. Af det sidste nævner Løitnant Suhr især med Berømmelse Kaperførerne Tønsberg fra Arendal og Munch fra Christianssand. -- --»