Fiendtlige Forsøg mod Bergen og Christianssund i 1808.

Som allerede før omtalt var Norges Søforsvar i Krigens første Aar høist utilfredsstillende. Af søgaaende Fartøier fandtes i Begyndelsen af 1808 kun Briggen Lougen, og Roflottillen bestod af nogle faa Kanonchalupper, armeret med 1 Kanon for og 1 agter, og Kanonjoller med 1 Kanon for. Denne Flottille var i maadelig Tilstand, og Enhver følte Nødvendigheden af at sætte Søforsvaret paa bedre Fod, hvorfor det ogsaa fuldstændiggjordes, tildels ved Privatmænds patriotiske Opoffrelser. I de fleste af Norges Søstæder byggedes nye Kanonfartøier, og dertil skikkede Koffardiskibe udrustedes som Kapere, der lurede paa enkelte Fiender eller slet beskyttede Konvoier, og havde sikkre Smuthuller indenfor og i Skjærgaarden. De udenfor stationerede engelske Krigsskibe gjorde derfor undertiden Forsøg paa at løbe ind til de Steder, hvor de kunde formode, at disse Krydsere havde sine Tilholds- og Forsyningssteder, og hvor de kunde haabe at faa ødelagt de under Bygning værende Kanonbaade.

Premierløitnant J. C. A. Bjelke, som var Chef for den bergenske Afdeling af Roflottillen, indmeldte saaledes under 17de Mai 1808:

«Med Glæde melder jeg Efterstaaende. Efter Generalkommandoens Ordre udgik jeg igaar Morges, Kl. 21/2, med Kanonflottillen; bestaaende af 1 Chalup og 4 Joller sønderefter forat fordrive en ved Bjørø liggende fiendtlig Fregat. Stille og taaget.

Da jeg var kommen tvers ud for Qvarven, observerede jeg en Barkas under Stangen, forcerede og, da jeg var kommen Fartøiet paa Skud nær, skjød tvende Gange efter det, hvorefter det forcerede ud ad Gjelte-Fjorden af alle Kræfter. Fienden roede betydelig bedre, hvorfor jeg styrede ad Bjørø til; imellem denne og Bratholmen kom Fregatten seilende og bugserende. Strax angreb jeg den, og en levende Ild vedligeholdtes fra begge Sider i 57 Minutter.

Fiendens Tab har vist været temmelig betydeligt, da i det andet Skud fra os et Fartøi, som bugserede Fregatten, blev skudt tvers over, og Folk paa Landet paastaa at have seet 5 Huller i Skroget.

Med Smerte maa jeg melde, at det kostede 4 af vore Braves Liv.

En Laring af Søndenvind nødsagede mig til at retirere, skjød Fregatten forind og posterede mig noget nordenfor Gjelte-Fjorden forat hilse paa ham ved Udseilingen, hvilket igjen blev besvaret dog uden nogen Virkning paa os. Fregatten tilsatte alt, hvad trække kunde, Vinden SSV, Bramseilskuling, passerede Herlø Kl. 4 Eftermiddag. Da jeg intet mere kunde udrette, vendte jeg tilbage. Kanonfartøierne har ei lidt betydeligt undtagen endel overskudte Aarer, 1 Kugle tog alene 6 paa Chaluppen.

Fregattens Størrelse vides ikke bestemt, den havde 13 Kanoner i Laget. Af tvende af dens Ladere og Vidskere, som er fiskede, sees, at det var 18£dere.

Med Officerer og Mandskab har jeg været tilfreds. Var ikke den uheldige Søndenvind kommen, tør jeg næsten paastaa, at Fregatten nu havde været vor. I Lørdags Eftermiddag er den kommen ind af Korsfjorden under hollandsk Flag og borttaget Signalstationen paa Klepholmen. I Lørdags og Søndags var meget taaget, og sidste Dags Nat patrouillerede Fienden med armerede Baade forbi Qvarven, hvor han opsnappede en af vore Patrouiller paa 4 Mand. Da han var passeret Herlø, satte han Folkene iland, og disse beretter, at Chefen, Trediekommanderende, 1 Kadet med Flere var skudte og mange blesserede; Fregatten havde faaet adskillige Skud i Skroget, 2 Kugler var gaaet tværs igjennem den og 3 langskibs.»

Og i en senere Rapport, dateret 24de samme Maaned, siger han:

«Enthousiasmen for Kanonbaadene er efter den sidste Affære stegen til en høi Grad; jeg tror nok Indbyggerne lader et Par bygge endnu; i stille Veir svarer de fuldkommen til deres Hensigt; ikke den mindste Lækkage er at spore hos dem, da der dog blev skudt 16 à 17 Skud af dem hver.

Den engelske Fregat, som var her den 16de, hed Tartar, havde 44 Kanoner, 24£dere paa Batteriet, 300 Mands Besætning, afseilede den 10de fra England og bestemt til at udtage den her liggende hollandske Fregat [1].

Nogle paastaa, at Chefen faldt ved vort første, Andre ved vort fjerde Skud. Fregatten havde 7 Skud i Skroget, . hvoraf 2 Grundskud og 2 tværs igjennem den.

I Onsdags blev de 4 skudte Matroser af Kanonflottillens Mandskab meget høitideligt begravne paa Korskirkens Kirkegaard.»

Nogen Tid efter forsøgte Fregatten «Tartar» sammen med Fregatten «the Signate» et Angreb paa Christianssund. Om dette udstedte den kommanderende General nordenfjelds G. F. von Krogh følgende Bekjendtgjørelse:

Ærede Medborgere! Atter opfylder jeg den kjære Pligt at meddele Eder et nyt Bevis paa vore brave Landsmænds Mod og Tapperhed.

Hr. Major von Brun i Christianssund har i Korthed meldt mig, at den 7de denne Maaned (Juli 1808), om Morgenen Kl. 6 Slet, saa man fra Christianssunds Varde tvende engelske Fregatter, den ene paa 48 og den anden paa 32 Kanoner, at styre lige til Landet; men da derefter indtraf Vindstille, ankom de først til Byen anden Dags Morgen, Kl. 9¼ Slet, lige ind for Markussundet, hvor de fra Flaadebatteriet blev angrebne og kontinueredes dermed, indtil det havde aldeles forskudt sig og derefter halede til Landet for at forsynes med Ammunition, hvilket skyndsomst blev bevirket. Først da kunde Tønders og Kaasbøls Batterier begynde at fyre, hvilket og skedte med god Virkning. Paa Flaadebatteriet er 10, paa Tønders Batteri 5 og ved Kaasbøls Brygge 4 ottepundige Kanoner; altsaa kunde blot 14 Kanoner paa en Tid bruges mod Fienden. Kl.11 Slet saa han et hvidt Flag opheist fra et af de fiendtlige Skibe, hvorpaa Kanonaden ophørte, og en Parlementær kom med følgende Brev:

«Ombord paa Hans brittiske Majestæts Skib
Tartar den 8de Juli 1808.
Til den Høistkommanderende i Christianssund!

At modsætte sig min Magt vil blot have Byens Ødelæggelse til Følge. Jeg tragter ikkuns efter alle Fartøier.

Jeg er min Herres ærbødige Tjener
undertegnet
Joseph Baker.»

Dette blev besvaret saaledes:

Saalænge Christianssund havde Nordmænd, Kugler og Krudt, tænkte man aldeles ikke paa nogen Overgivelse.

Derpaa erholdt han et Brev saalydende:

«Til den Høistkommanderende i Christianssund!

Da jeg haver bragt i Erfaring, at Skibene i Deres Havn ikke ere af den Vigtighed, som efter Beskrivelse var bleven mig forestillet, skal jeg med den første føielige Vind begive mig bort.

Imidlertid, da jeg ikke ønsker at tilføie privat Eiendom nogen Skade, skal jeg ikke fyre paa Deres By, undtagen der fyres paa mig.

Jeg benytter denne Leilighed at tilbagesende nogle Artikler af tilsyneladende private og domestiqve Beskaf fenhed, der denne Morgen ere faldne i mine Hænder, og hvilke jeg tilforn skriftligen haver tilkjendegivet Hr. Moses, at de skulle tilbageleveres.

Med megen Agtelse er jeg min Herre etc.
undertegnet
Joseph Baker.»

Sammes Indhold bevilgedes, hvorpaa de afseilede samme Dags Eftermiddag Kl. 4 Slet. Kanonaden fra begge Sider varede fulde 2 Timer.

Af Besætningen er ikkun en Landeværn paa Tønders Batteri dræbt, men ingen blesseret.

Nogle faa Huse er ved de fiendtlige Skud ubetydelig blevne beskadigede.

Den Skade, som tilføiedes de fiendtlige Skibe, samt hvormange Døde og Blesserede de har havt, vides ikke.

Ligesom Hr. Majoren finder sig beføiet at berømme Enhver, rekommenderer han især Maanedsløitnant Brechan [2], Kommandør paa Flaadebatteriet, som ved denne Leilighed særdeles har udmærket sig. Majoren har for ikke at sinke Afsendelsen af denne Indberetning paalagt Sektionsanføreren ved Kystværnet, Hr. Nicolay Knudtzon junior, som afreiste her til Trondhjem som Expresse, at give mig mere detailleret Efterretning, da han var Øienvidne til det Hele og blev brugt som Parlementær. Hans Anmeldelse lyder saaledes:

Efter Deres Excellences Forlangende har jeg den Ære at meddele Dem Underretning om, hvad jeg foretog mig, ved Affæren i Christianssund den 8de Juli med de engelske Fregatskibe Tartar, 48 Kanoner, Kaptein Joseph Baker, og the Signate, 32 Kanoner, Kaptein Dick. Det første var det, som havde Fægtning ved Bergen den 16de Mai, og det andet var samme, som den 10de Juni viste sig ved Christianssund.

Efterat Allarmskuddet den 7de Juli om Morgenen Kl. 9 var gaaet, forføiede Enhver sig paa sin Post med det inderligste Ønske at kunne skade Fienden. Ifølge Hr. Major v. Bruns Befaling blev 8 af mit Mandskab ansat som Reserve ved Amusetterne [3]. Jeg med mit øvrige Kystværnsmandskab var i Fællesskab med Hr. Kaptein v. Schnitler bered at tage mod Fienden, hvis han skulde ville lande paa Kirkelandet. I spændt Forventning ventede vi saaledes til Kl. 3 om Eftermiddagen, da Fienden syntes at ville komme ind Sydsundet, men Vindstille forhindrede ham fra at iverksætte dette. Han styrede altsaa til Nordsundet, hvorhen vi ogsaa begav os. Ikke heller her vilde Fienden komme ind, men gik, som vi saa, ind Aarsundsfjorden. Efter en kort Tid hørtes Skriget: «De Engelske er landet ved Gløsvaag!» Jeg begav mig derfor strax til Nordlandet og marscherede i Forening med Hr. Kaptein v. Wulff til de yderste Grændser af dette Land, hvor vi saa Skibene, men fandt Alt roligt. Til Kl. 3 om Natten var jeg saaledes med mine Folk under Vaaben, men maatte derefter lade dem gaa hjem for at forfriske sig lidt, da de den hele Dag ikke havde nydt noget.

Den 8de Juli om Morgenen tidlig marscherede vi atter ud, men paa Veien blev jeg anraabt af en Bonde paa Søen, som raabte, at han havde Brev fra den Øverstkommanderende af den engelske Magt, som skulde leveres den første Officer og strax besvares. Brevet, som jeg paa Grund af Ovenstaaende maatte aabne, var til J. Moses [4] og saalydende:

Ombord paa Hans brittiske Majestæts Skib
Tartar, den 8de Juli 1808.
Til Hr. Moses i Christianssund.

Ved Krigens Skjæbne er et lidet Fartøi faldt i mine Hænder, ladet med Kufferter etc., der tilsyneladende ere private og domestiqve Eiendomme, Dem tilhørende. Da det ikke er mit Ønske eller min Hensigt at anfalde Eiendomme af denne Natur, skal jeg meget villigen give dem tilbage, naar de dertil vil give mig Leilighed.

Jeg benytter denne Anledning tillige at anmærke og at anmode Dem at tilkjendegive den høistbefalende civile eller militære Person, at den Magt, jeg har den Ære at anføre ved denne Havn, er tilfulde nok for at ødelægge Byen, men mit Øiemed er ikkun at erobre de derværende Skibe saavelsom alle offentlige Sø- eller Krigsmaterialier og lover, naar dette uden Modstand tilstaaes, at al privat Eiendom samt alle ubevæbnede Personer skal vorde umolesterede, og ingen Slags Skade skal tilføies Byen.

Jeg udbeder mig den Ære af Deres Svar og er min Herre Deres meget ærbødige Tjener

Joseph Baker
Hovedanfører over de udenfor Christianssund
stationerede Hs. brittiske Majestæts Skibe.

Indholdets Vigtighed nødte mig til strax at sende En dermed til Kommandanten, uagtet Slaget allerede havde taget sin Begyndelse, og da Budet kom tilbage med Forsikring, at det ei var ham muligt at opfylde min Ordre, thi Kuglerne fløi overalt, saa gik jeg selv dermed. Det lykkedes mig at komme til det andet Land, og da just Fienden i det Øieblik heiste Stilstandsflag, overbragte jeg Brevet til Hr. Majoren, som tog mig med som Tolk til den ved Flaadebatteriets Kanoner liggende engelske Parlementær. Da Svaret til denne var ganske afslaaende, troede Enhver, at Kanonaden atter vilde begynde, og var altsaa paa deres Post. Hr. Kaptein v. Schnitler og Løitnant John Moses anmodede mig at udbede mig Hr. Major v. Bruns Tilladelse for derefter at reise ombord paa den engelske Fregat og tilbagefordre de Kufferter, som var ombord paa Jægten, de denne Morgen havde bemægtiget sig. Dette blev mig tilladt, og mit Ønske af de Engelske, -- som modtog mig med megen Høflighed -- opfyldt. Jeg erholdt tillige fra den engelske Chef et Brev til Kommandanten. Da jeg havde bragt i Erfaring, at der var Nordmænd ombord paa de fiendtlige Skibe, beordrede Hr. Majoren mig strax at reise ombord og forlange dem udleveret, samt de tvende denne Morgen tagne Jægter, da kun paa disse Vilkaar det Forlangte skulde fra vor Side tilstedes. Dette blev indgaaet og jeg med megen Artighed behandlet.

Det blev mig tilladt at bese Skibet the Tartar. Mange Steder saaes, hvor vore Kugler havde rammet; nogle havde gaaet igjennem tæt ved Kanonportene. Høist sandsynligt er det altsaa, at Fienden maa have adskillige Døde og Saarede. De Engelske forsikkrede nei, men hvad der end mere bestyrker mig i min Formodning er, at da vi kom til Stedet, hvor Sygehuset var, de ei tillod mig at gaa ned. Dog bemærkede jeg, at Doktoren var meget beskjæftiget, og i Sygerummet var mange Mennesker.

Mr. Baker erkyndigede sig om Christianssunds Fortifikation og om Indløbet til Trondhjem, hvilket blev besvaret paa en for dem afskrækkende Maade. Jeg kunde ikke undlade at sige dem Nordmandens Mening om det engelske Ministeriums skjændige Handlemaade [5], hvorpaa de gjentog, at da de var engelske Officierer, turde de derom ikke yttre deres Mening, men dette er vist, at med saa megen Forbitrelse den engelske Nation fører Krig mod de Franske og Spanske, saa ugjerne gjør de det mod Danmark og Norge.

Paa Skibet the Signate var Røstet agter afskudt. Klokken omtrent 4 forlod Fienden vor By.

Deres Excellence tilgive naadigst den Ilfærdighed, som De vil bemærke ved denne Beretning, og tillade mig at anbefale mig i Deres høie Naade og Bevaagenhed.

Trondhjem den 11te Juli 1808.
Underdanigst
Nicolai H. Knudtzon, jun.

Modtag min inderligste Tak, kjække Krigere af alle Stænder, der ved denne Leilighed have vist, at I ere værdige at bebo det Land, for hvis Held enhver Nordmand nu kjæmper med ligesaa standhaftigt Mod som Troskab mod dets uforlignelige Konge, der evig allernaadigst vil paaskjønne det. Da Fienden forrige Gang viste sig herudenfor, lod I Fjeldene gjentage Eders Opfordring: «Kom igjen!» Han kom med dobbelt Styrke, og I viste Eder som sande Nordmænd.

G. F. von Krogh.

I den Skrivelse, hvormed han sendte denne sin Bekjendtgjørelse til Chefen for Norges Sø-Defension, Kommandør L. Fisker, siger General Krogh:

Det er udenfor al Tvivl, at havde man havt 2 Kanonchalupper i Christianssund, havde Fregatterne upaatvivlelig været tagne, da Stille indtraf. At de havde lidt betydeligt og fundet deres Stilling meget betænkelig, derom er man nu forvisset ved at optage Forhør over de Nordmænd, som Fienden forinden Afseilingen blev tvungen til at udlevere. Tvende af Fiendens Kanoner blev sønderskudte et Stykke af en Mast er funden tilligemed et stort Anker med 40 Favne Toug af 14¾ Tomme og et næsten nyt Kabeltoug til Spring, 8¾ Tomme tykt samt et Bøiereb, der af Fienden kappedes, paa det vi ei skulde finde Ankeret. En Skibsjolle er ogsaa dreven ind til Grip.


  1. Den hollandke Fregat Guelderland, som istandsatte en Læk i Bergen.

  2. Brechan blev ogsaa strax efter Dannebrogsmand.

  3. Let Feltskyts, som nu ikke mere bruges.

  4. Kjøbmand i Christiansund og denne Bys Repræsentant i Rigsforsamlingen paa Eidsvold.

  5. Flaadens Ran i Kjøbenhavn det foregaaende Aar.