Fægtning mellem Briggen Lolland og den engelske Brig Brevdrageren.

Under 3die August 1811 indsendte Kaptein H. P. Holm, der kommanderede Briggen Lolland, følgende Rapport:

«Hermed giver jeg mig den Frihed at tilmelde Hr. Admiralen (Kontreadmiral O, Lutken), at jeg løb ud fra Fredriksværn med Briggerne Lolland, Kiel og Lougen den 31te Juli om Eftermiddagen Kl. 1, for at jage en fiendtlig Brig, som saaes fra Signalvarden omtrent 6 Mile fra Landet i Syd, og i hvis Følge var en Galeas. Vinden var vestlig, laber Bramseilskuling.

Kl. 7 fik i Sigte i SO. en Brig og en Kutter, som laa opbraste, da de havde deres Fartøier ombord i en dansk Brig, der laa ½ Mil i Læ af os, og hvilken de forlod, da de fik os i Sigte. Kl. 8½ skjød et Skud efter Kutteren, som stod imod os for at møde sit Fartøi, der var tværs til Luvart, gav paa samme Tid et Skud efter Fartøiet, hvorpaa Kutteren strax igjen vendte fra os. I Følge med Briggen og Kutteren var 2 Galeaser.

Alt som vi nærmede os Briggen og Kutteren, løiede det af, indtil vi var dem ¼ Mil nær, da det blev Havblik, lod derpaa Aarerne lægge til og jagede ved Roning hele Natten. Kl. 1½ kom paa Siden af den ene Galeas. Løitnant N. Grove blev sendt ombord; han kom strax tilbage efter at have besat den og berettede mig, at Fienden havde forladt den i Forveien. Kl. 6 om Morgenen den 1ste August sendte jeg Løitnant Grove med et armeret Fartøi ombord i den anden Galeas; samtidigt lod de Engelske deres Matroser athente fra den, og da Fartøierne passerede hinanden, vexlede de nogle Geværskud; de Engelske flygtede strax. Begge Galeaser var danske, komne fra Aalborg, ladte med Kornvarer og bestemte til Norge. Ifølge Skippernes Beretning var det den forhen danske Orlogsbrig Brevdrageren (tagen i 1807 i Kjøbenhavn af de Engelske), som vi jagede.

«Kiels» og «Lougens» Fartøier kom kort efter, kommanderede af Sekondløitnanterne Zahrtmann og Hesselberg, for at besætte Galeasen, men da de fandt den allerede besat, roede de op under Kutteren og gjorde med deres Fartøiers Falkonet og Haubitz hver et Skud efter den, hvilket den besvarede, dog uden Virkning.

Da jeg fandt det umuligt at ro «Lolland» nærmere op mod Fienden uden Hjælp af flere end Briggens egne Fartøier til at bugsere, og Briggerne Lougen og Kiel var mellem ¼ og ½ Mil fra os, hvilket de var komne ved at jage foregaaende Eftermiddag samt ved «Lollands» bedre Seilads, gjorde jeg Signal for dem at sende deres Fartøier her ombord. Disse kom, og ved Hjælp af dem tilligemed vore egne Fartøier samt hele Briggens øvrige Mandskab paa dens Aarer roede vi op imod Fienden, indtil vi Kl. 11t 55' var den paa Skraa-Distance nær, da jeg lod begynde at fyre paa dem, efterat de i 15 Minutter havde beskudt os, dog uden Virkning, endskjønt deres Kugler gik over os væk. Kl. 12½ ophørte Fienden at skyde, og de roede og bugserede væk af al Magt. Da vi ikke kunde bruge vore Aarer og Kanoner tillige, var det ikke muligt at holde det med ham blot ved Hjælp af Fartøiernes Bugsering, og da jeg fandt, at vore Skud blev usikkre, lod jeg ophøre at fyre og ro væk igjen overalt Kl. 1t 10'.

«Kiel» og «Lougen» var imidlertid avanceret godt op, og «Lougen» gjorde nogle Skud efter Kutteren. Jeg sendte deres Fartøier nu ombord igjen, da jeg ansaa det for maaske at være lettere muligt for dem at indhente Fienden ved Roning end for «Lolland», som større og desaarsag tungere at ro, vedblev imidlertid med vore egne Fartøier og Briggens Aarer at bugsere og ro i bestandigt Haab om, at en Bris skulde springe op, som jeg var overbevist om vilde snart bringe os paa Siden af vore Modstandere, da vi havde vundet saa betydelig paa dem den foregaaende Dag; men forgjæves, det vedblev at være Stille hele Dagen.

Om Eftermiddagen gjorde vi adskillige Skud efter Briggen, alt som vi imellem halede paa den. «Lougen» skjød ligeledes nogle Skud efter Kutteren, som den var nærmest. Kl. 8 fik igjen Fartøi fra «Kiel», bugserede og roede, men da vi ikke halede paa Briggen, ophørte med Jagten Kl. 10 om Aftenen. Vi stod nu efter Bestikket 11 Mile syd for Fredriksværn, og jeg fandt det altfor voveljgt at fjerne os mere. Uden Vind var det desuden ei mindste Sandsynlighed, at Jagten vilde lykkes os, da alle 3 Briggers Mandskab var udmattet af den lange Roning i en brændende Hede. «Lollands» Mandskab havde roet uafbrudt fra Kl. 11 foregaaende Aften, med Undtagelse af den Tid, de havde brugt Kanonerne.

Endskjønt vi ikke var heldige nok til at bemægtige os Briggen og Kutteren, tror jeg dog med Vished at kunne sige, at de har lidt temmelig meget. Vi saa Kutterens Gaffel blive nedskudt og et Fartøi skudt i Sænk, som Briggen slæbte, hvilket den var nødsaget til at lade drive.

Vi har ingen Døde eller Saarede og har overalt ei lidt andet end ved at faa nogle Kugler gjennem vore Seil.

Det er mig umuligt at beskrive den Aand og raske Adfærd under Affæren, samt den utrættelige Anstrængelse under hele Jagten af alle de, jeg havde den Ære at kommandere.

Natten mellem den 1ste og 2den styrede nordover. Den 2den August, Kl. 10½ om Aftenen, saaes 5 Seilere i vort Kjølvand, som det lod til gjorde Jagt paa os; Vinden sydlig, styrede nordover og stod paa den Tid 10 Mile fra Kysten.

Den 3die August i Dagningen observeredes Seilerne at være 2 fiendtlige Fregatter, 3 Brigger og 1 Kutter, den nærmeste en Fregat med 15 Porte i Laget, imellem ¼ og ½ Mil fra os; da de havde friskere Vind hele Natten, var de derved kommen os saa nær. Kl. 4 om Morgenen skjød et Skud for at avertere Kanonbaadene; Fregatten gjorde enkelte Skud efter os, hvilke vi besvarede. Kl. mellem 6 og 7 saaes Kanonbaadene fra Fredriksværn samt Briggen Hemnæs at holde ned imod os, Vinden den Tid østlig, og vi var 1¾ Mil søndenfor Langesundsfjorden. De Fiendtlige vendte nu fra Land, og vi krydsede op til Fredriksværn, hvor vi ankrede Kl. 5 Emd. Her fik jeg Efterretning om, at de to tilbagetagne Galeaser lykkelig var indkomne i Havn, den ene her og den anden i Nevlunghavn.

Saasnart Briggen Lolland er bleven forsynet med Komplettering af Ammunition og dens Seil reparerede, skal jeg søge den mig senest befalede Krydse-Station.»

For at supplere denne Rapport fremsættes her Chefen for Fredriksværns Roflottilledivision, Kapteinløitnant Søren Adolph Billes Indberetning, dateret 3die August 1811:

«I Onsdags Middag, Kl. 11, gik de herfra igaar af gaaede Brigger Lolland, Kiel og Lougen ud af Sigte ca. 8 à 9 Mil af Landet med laber Kuling af SV. KI. 11½ hørte endel Skud i samme Direktion og saa en betydelig Røg opstige.

Formodende vore Brigger var engagerede med Fiendtlige og i det Haab mulig at kunne komme til Gavn, gik jeg ud med hele min her stationerede Magt, formodende, at træffer de Undermagten, erobrer de samme, og da kan mulig Skuddene trække flere fiendtlige Fartøier sammen og formene dem Tilbagegangen til Landet -- jeg kunde da været dem til Hjælp -- saavelsom hvis de havde truffet Overmagten, haabede jeg de flygtende imod Landet skulde ved min tilkommende Styrke blive istand til at byde Fienden Trods.

Cirka 3 à 4 Mil af Landet traf jeg en Galeas, som var tilbagetagen fra Fienden af Briggen Lolland. Denne berettede, at vore Brigger forfulgte en engelsk Brig og Kutter sydefter; jeg vendte derfor tilbage, og med den største Utaalmodighed holdt det strængeste Udkig efter dem hele Dagen, men hørte eller saa intet førend imorges, da nogle Skud i Sønder ved Dagbrækning gjorde mig opmærksom. Jeg roede strax ud med hele Magten, hvortil Forposten strax stødte. Cirka 1 Mil af Landet opdagede jeg vore Brigger i SV., styrende rumt mod Landet med Vinden af NO., jaget af 2 fiendtlige Fregatter og 3 Brigger. Jeg holdt øieblikkelig af for at krydse dem, under hvilken Seilads høire Fløi fra Nevlunghavn forenede sig med os. Vi holdt saaledes samlede ned mod vore Brigger, da vi observerede den nærmeste engelske Fregat at vende, og efter ham vendte de alle sukcessive sønderefter.

Da Kaptein Holm observerede os, vendte han med samtlige Brigger sydefter i Haab at faa de Engelske atter til at vende til Landet, men disse vedblev med Force af Seil at staa sønderefter, hvorpaa vi samtlige vendte og stod mod Fredriksværn, beklagende vi ikke var heldige nok til at komme dem paa Skud, men haaber imidlertid, at vor Nærværelse har afholdt denne overlegne Magt at attakere vore Brigger.»


  1. Zahrtmann og Hesselberg blev senere begge Admiraler, den Første Viceadmiral i Danmark og Sidstnævnte Kontreadmiral i Norge.

  2. Den engelske Kutter Algerine.

  3. Om den Skade, den fiendtlige Brig havde lidt, oplyses i en Rapport fra Admiral Lütken, dateret 5te Angust 1811, hvor han blandt Andet siger :

    -- -- Medens denne Kamp passerede øster, havde jeg fra Christianssand udsendt en Parlementær med nogle Krigsfanger, og denne stødte paa den samme fiendtlige Brig, som havde været jaget, nemlig den forrige danske Brig Brevdrageren. Parlementær-Officieren fandt samme i en ynkelig Forfatning; han havde 2 Døde og 3 Blesserede, Fokkemasten halv afskudt, Seil og Takkelage ilde tilredt, Skroget gjennemskudt paa langs og tværs, Mandskabet yderlig udmattet af Aarernes langvarige Brug. Han satte sin Kurs til Helgoland for at hvile ud og sætte sig lidt istand til sin Hjemreise til England.


Last modified: Fri Aug 15 15:59:04 MET DST 1997