For bedre at beskytte de norske Kyster sendtes i Begyndelsen af Aaret 1812 den nybyggede Fregat Najaden, armeret med 36 Stk. 18-£s Kanoner og bemandet med 297 Mand, op til Norge under Kommando af Kaptein H. P. Holm, der det foregaaende Aar som Chef for Briggen Lolland og Eskadrechef for de øvrige norske Brigger havde udmærket sig ved flere tappre Bedrifter. Fregattens Udrustning og Afseiling fra Kjøbenhavn holdtes saa hemmelig som muligt, for at Fienden ikke skulde faa Nys om den og derved med overlegen Magt hindre, dens Ankomst til Norge. Under 25de Februar s. A. skrev Kong Frederik den 6te til sin Svoger Prinds Frederik af Hessen saaledes:
«Da imorgen Fregatten Najaden paa 36 Kanoner er seilklar til at gaa til Norge, saa tilmeldes det Deres Durchlautighed, for at De ved Estafetter bekjendtgjør det for Chefen for Norges Søforsvar, Kontreadmiral Otto Lütken, og Lodserierne fra Christianiafjorden til Næsset, ligesom ogsaa at Briggerne søge at imodtage Fregatten, for i Tilfælde af Angreb at understøtte den. I Fredrikshald og paa Grændsen samt i Christiania By bør ei vides noget derom. Den Forsigtighed har jeg brugt hverken at sætte noget i Aviserne om denne Fregat, ligesom at den seiler fra den indre Havn gjennem Bommen ligesaalangt, den kan komme uden at ankre.»
Denne Forsigtighed havde ogsaa et gunstigt Resultat. Under 1ste Marts indmeldte Kaptein Holm, at han efterat være afseilet fra Kjøbenhavn den 28de Februar var indkommen den 29de s. M. om Eftermiddagen til Brækkestø uden at have seet noget Fiendtligt underveis. Ved Ankringen i denne Havn havde Fregatten det Uheld, at den stødte med Hælen mod et Skjær, hvorved de 4 underste Rorløkker brækkedes. Den afgik derfor til Christianssand, hvor den kjølhaltes. Her blev ogsaa dens Armering forøget, ifølge Indstilling derom fra Kaptein Holm, idet dens Dæksskyts forøgedes med 6 Stk. korte 18-£s Kanoner, ligesom ogsaa Besætningen forøgedes med 18 Mand.
Den fiendtlige Flaade, som havde sin Station ved Winga, udenfor Gøteborg, havde imidlertid snart faaet Underretning om denne den norske Flaades Forstærkning; thi under 5te Mai skrev Admiralitets- og KommissariatsKollegiet i Kjøbenhavn til Kontreadmiral Lütken, at efter en Reisendes Beretning var Orlogsskibet Dictator, Fregatten Cresant og 3 Kutterbrigger gaaet ud fra Winga for at krydse efter Fregatten Najaden.
Efter endt Reparation i Christianssand gik Fregatten sammen med Briggerne ud paa Krydstogt i Skagerak.
Under 9de Juni indsendte Kaptein Holm følgende Rapport:
«Herved giver jeg mig den Frihed at tilmelde Hr. Admiralen, at jeg med Fregatten Najaden og Briggerne, som Hr. Admiralen har underlagt min Kommando, er ankret her i Gros Havn i Eftermiddag Kl. 12½.
Ved at gjøre Jagt paa en fiendtlig Fregat igaar Eftermiddag i Boven-Bramseilskuling, Vinden VNV., gik Najadens Forstang, Kl. 6¼, overbord; samme tog Store-Bramstang med, og ved dette Uheld faldt halvbefaren Matros af Christianssands Distrikt, Ebbe Larsen, overbord, og endskjønt Fartøier uopholdeligt blev afsendte fra Fregatten og de agterste Brigger, kunde han dog ikke findes. 3 Mand blev ligeledes ved denne Leilighed saarede, men ikke farligt. Faa Minutter efter sprang Vinden om til NV., 2 à 3 rebet Mærsseils-Kuling; jeg stod den Tid efter Gisning 8 à 9 Mile SSO. af Homborgsund. Den fiendtlige Fregat, som saa «Najadens» Stilling, og som maatte formode at Briggerne i denne stive Kuling ikke kunde have sine Porte aabne, vendte nu imod os. Kl. 9 var vi færdige med Bjergningen af den nedfaldne Reisning, hvorpaa jeg vendte NO. over, hvilket hidtil havde været umuligt, da Fokken og Store-Mærsseil havde været belemret af samme. Kl. 10 passerede Fregatten os agtenom over den modsatte Boug og affyrede et Lag paa en lang Afstand. Jeg lod da Briggen Lolland placere sig paa luv Laaring af «Najaden». Kl. 10¾ holdt Fregatten af i vort Kjølvand og affyrede et Lag. Vendte med «Najaden» efter den og gav den et Lag, hvorefter vi vendte NO.-over igjen. Fregatten holdt sig derefter i vort Kjølvand og affyrede nogle Skud, hvilke «Najaden» og «Lolland» besvarede med de agterste Kanoner, saalænge den kunde rækkes, da jeg i «Najadens» daværende Tilstand, paa en saa lang Afstand fra Kysten og i saa stiv Kuling, at Briggerne ikke kunde bruge deres Kanoner, ikke fandt det forsvarligt at opholde os med Afholdninger og Vendinger fra at nærme os Landet, saameget mere som jeg af Fregattens Signaler maatte formode, at der var flere fiendtlige Krydsere i Farvandet, hvilket var sandsynligt, da vi om Formiddagen havde jaget en anden Fregat og en Brig. Kl. 4 vendte Fregatten vestover og blev af os af førmeldte Aarsager ikke forfulgt.
Chefen for Briggen Seagull, Kapteinløitnant O. C. Budde, har meldt mig, at et uheldigt Skud af en mat 18-£'s Kugle, som traf Briggen, har berøvet tvende af dens brave Mandskab Livet, nemlig befaren Matros af Drammens By, Jacob Hansen, og befaren Matros af Christianssands Distrikt, Hans Olsen. De øvrige Brigger og «Najaden» har ingen Døde eller Saarede. «Najadens» Styrbords Laaring er truffet af en Kugle, som har gjort ubetydelig Skade.
Den fiendtlige Fregat er, efter hvad vi kunde se, paa 42 eller 44 Kanoner.
Endnu udbeder jeg Tilladelse at maatte tilføie, at den uheldige Stilling, som Fregatten Najaden saa uventet kom i igaar, gav mig Leilighed til at bemærke den villigste Anstrængelse og Iver for Hans Majestæts Tjeneste, og at den raskeste Aand besjæler Fregatten Najadens Officierer og Mandskab.»
Den fiendtlige Fregat var heller ikke gaaet skadesløs fra Kampen; thi Føreren af et hjemkommet Skib, som var bleven praiet af denne Fregat, fortalte, at en engelsk Officier, som havde været ombord hos ham, havde tilstaaet, at Fregatten ved denne Affære havde mistet 7 Mand.
I Gros Havn laa Fregatten Najaden og de norske Brigger til den 14de Juni, medens fiendtlige Krydsere uafbrudt lurede paa dem udenfor denne Havn. Den 12te Juni krydsede saaledes tvende Fregatter og 4 Brigger udenfor; om Eftermiddagen passerede den ene Fregat langs Yderskjærene og affyrede endel Skud efter vore Fartøier, men uden at række, og da Vinden ikke tillod disse at løbe ud, svarede «Najaden» med et Lag efter den fiendtlige Fregat.
Om Morgenen den 14de saaes 2 Fregatter og 3 Brigger omtrent 3 Mile udenfor Gros; «Najaden» og Briggerne løb da ud med vestlig Vind, Bramseils-Kuling, og formerte Slagorden for at oppebie dem; men da en svær Seiler saaes i Læ, og Kulingen tiltog, saa det var tvivlsomt, om andre Brigger end «Lolland» og «Seagull» kunde bruge sine Batterier, holdt Fartøierne ind og ankrede ved Arendal samme Dag. Her laa Fartøierne paa Grund af stormende Veir indtil den 25de Juni, da Kaptein Holm lettede med sin Eskadre og gik til Fredriksværn, hvorhen den ankom samme Eftermiddag, og hvor Proviantsforraadet blev kompletteret til 8 Uger. Allerede i Arendal detacheredes Briggerne Allart, Seagull, Lougen, Alsen og Langeland til saerskilt Krydstogt under Chefen for førstnævnte Brig, Kaptein Schønheyder; selv beholdt Kaptein Holm hos sig Briggerne Lolland, Chef: Kapteinløitnant A. Krieger, Samsøe, Kapteinløitnant F. Grodtschilling og Kiel, Kapteinløitnant O. F. Rasch. Fra Fredriksværn lettede Kaptein Holm med «Najaden» og de 3 Brigger den 3die Juli, og om Aftenen den 5te ankrede han i Rægevig ved Sandøen uden at have seet noget fiendtligt Fartøi.
Paa Fregatten Najaden var følgende Officierer foruden Chefen, nemlig Premierløitnanterne Christopher Lütken (tog i 1851 Afsked af den danske Marine som Viceadmiral) og Georg Joachim Grodtschilling samt Sekondløitral nanterne Poul Sandholt (døde som Kapteinløitnant i den danske Marine 1820), Peter Bahl og Christian Christopher Zahrtmann (blev senere Viceadmiral i den danske Marine).
Paa «Lolland» tjenstgjorde Sekondløitnanterne Christian Frederik Kraft (døde i 1823 som Kapteinløitnant i Danmark), Gabriel Hesselberg (tog i 1860 Afsked som Kontreadmiral i Norge) og Johan Christian Duntzfelt.
Paa «Samsøe» tjenstgjorde Sekondløitnanterne Hartvig Casper Christie (tog i 1856 Afsked af den norske Marine som Kommandørkaptein), Johannes Claesen Smith (døde i 1853 som Kommandørkaptein i Norge) og Hans Adolph Holm (døde i 1828 som Premierløitnant i den danske Marine).
Paa «Kiel» var Sekondløitnanterne Peter Christian Petersen (døde i 1853 som Kontreadmiral i den norske Marine), og Frederik Christian Dichman samt Maanedsleitnant Rolfsen.
Om «Najadens» Ødelæggelse den 6te JuIi indsendte Kaptein Holm følgende Rapport til Kongen:
«Det blev min tunge Pligt allerunderdanigst at tilmelde Deres Majestæt, at Fregatten Najaden er ei mere. Omstændighederne ved denne ulykkelige Tilintetgjørelse er følgende:
Den 6te Juli laa vi med «Najaden», Briggerne Lolland, Samsøe og Kiel tilankers ved Haven under Sandøen, 2 Mile østenfor Arendal, hvor vi havde ankret den foregaaende Aften uden at have seet noget fiendtligt den Dag; jeg var desaarsag overbevist om, at Fienden ikke kunde vide, hvor vi var. Om Eftermiddagen, Vinden vestlig, Mærsseils-Kuling, observerede et Linieskib og 3 Brigger, som kom søndenfra og stod ind under Landet, krydsende med smaa Seil vesterefter.
I hvor sikker for Angreb jeg end ansaa os at være paa denne Plads paa Grund af en henved 3/4 Mil lang, meget vanskelig Indseiling, samt at her er stationeret Kanonfartøier, at man ligger aldeles useet fra Søen af og endelig, at Borøens Batteri tillige bidrager til at beskytte Indløbet, erkyndigede jeg mig dog hos Lodserne, om de kunde opgive mig en anden Ankerplads, hvor det ikke var muligt at indseile for Orlogsskibet; de anbefalede mig enstemmig Lyngøer, da Indløbet var meget snevert, men tilføiede tillige, at Vinden var vel sydlig, og at det derfor var forbundet med megen Fare, at Fregatten ved Indseilingen skulde komme paa Grund.
Da Fienden imidlertid Kl. 7 holdt ind i Skjærene imod vor Ankerplads, ansaa jeg det i Betragtning af hans Overmagt ei forsvarligt at oppebie hans Angreb, naar der var Mulighed i at komme til en anden Plads, hvor vi var sikkre. Jeg gav da Ordre at kappe og seile til Lyngøer. Under Nedseilingen hertil vedligeholdt «Lolland» og «Najaden» en stadig Ild med deres agterste Kanoner imod Orlogsskibet og en Brig, som ledede det, hvilken de besvarede. Kl. 8¾ ankrede vi i Lyngøer, førte et Spring Styrbord ud, gav Sekondløitnant Zahrtmann Ordre at overtage Kommandoen af 2 Kanonjoller, som laa her. Kl. 9 seilte Orlogsskibet med rummere Vind ind i Havnen, bjergede Seilene og løb paa Grund med Forskibet, hvorved dets Stilling blev tværs over Havnen. Kort efter ankrede Briggen; begge laa omtrent et Musketskud fra os, og en levende Ild begyndte fra begge Sider, men formedelst Havnens Sneverhed var det umuligt, al vedholdende Anstrængelse uagtet, at faa hele Fregattens Batteri til at bære paa Fienden, hvilken vi havde paa Styrbords Boug; thi «Lolland» laa paa «Najadens» Styrbords Laaring og med Hælen imod Grund, hvilket forhindrede os fra at faa Agterskibet høiere op, og en Koffardibrig, som laa for «Najadens» Bagbords Boug, forhindrede os fra at sakke ned med Forskibet. «Lolland» kunde ei komme til at bruge andet end sine Bougkanoner, «Kiel», som laa skjøns Styrbord ud for «Najaden», blot sin Bagbords Bougkanon, naar den ikke vilde lægge sig iveien for «Najaden» og «Lolland»; «Samsøe» laa paa Bagbords Side af «Najaden», kunde altsaa ikke gjøre et Skud. I denne ufordelagtige Stilling vedligeholdtes Fægtningen til Kl. 10½, da en stor Del af «Najadens» Mandskab var dræbt og saaret, og blev nu i et Lag alle 3 Master og Bougsprydet nedskudte, hvorved øverste Dæk faldt ned og demonterede hele Batteriet. Ved Reisningens Fald kantrede Fregatten, synkende over Bagbords Side til over Batteriet; paa samme Tid begyndte Ilden at udbryde paa flere Steder og at tage Overhaand, efterat den adskillige Gange tilforn var blevet slukket. Jeg gav Briggerne Ordre at gaa Seil og retirere, hvilket af «Samsøe» blev udført, men da «Lolland» var paa Grund og «Kiel» til Luvart af den, kunde det ikke iværksættes af dem.
Da «Najaden» nu pludselig var forvandlet til et brændende, halvt sunket Vrag, befalede jeg Mandskabet at bjerge sig, men da endel af Reisningen laa paa begge Sider af den, var det meget vanskeligt at komme Skibet saa nær med Fartøier, at man kunde bjerge andre end de, som ved Svømning havde hjulpet sig noget fra Siden.
Efterat jeg var kommen iland, Klokken da imellem 11 og 12, fandt jeg «Lolland» forladt og stukket i Brand og at »Kiel« havde ophørt at skyde, og da Premierløitnant C. Lütken beskjæftigede sig paa den menneskekjærligste Maade med at bjerge Mandskabet fra «Najadens» Vrag, som kunde ventes at springe i Luften hvert Øieblik, fandt jeg intet videre for mig her at udrette. Jeg roede derfor fra Lyngøer for at samle Kanonbaade og for at underrette mig om, hvorvidt. «Samsøe» var bragt i Sikkerhed. Jeg vidste, at Chefen for samme, Kapteinløitnant Grodtschilling, var saaret. Kapteinløitnant Krieger roede østerefter for at kalde Kanonfartøierne fra den Kant. Jeg fandt «Samsøe» i en snever Vig lidt østenfor Lyngøer, under dens Næstkommanderende, Sekondløitnant Christies Kommando i fuldkommen Forsvarsstand, roede nu vesterefter for fra denne Side at hente Kanonfartøier. Da jeg kom tilbage til Lyngøer, fandt jeg Løitnant Mecklenburg ankommen. fra Øster-Risøer med 3 Kanonjoller; i Mørket har han passeret mig, uden at jeg har kunnet bemærke det. Løitnant Zahrtmann havde forenet sine tvende Joller med Løitnant Mecklenburgs.
Da der fra Orlogsskibet vaiede et hvidt Flag fra Stortoppen, sendte jeg Løitnant Zahrtmann som Parlamentær ombord i det for at blive underrettet om Hensig ten med samme, beordrede Løitnanterne Kraft og Hesselberg hver at tage Kommandoen af en af de Joller, som ikke var kommanderede af faste Officierer, og sendte Løitnant, Sandholt vesterefter for at hente Kanonfartøier. Løitnant Zahrtmann kom strax tilbage og bragte mig Svar fra Chefen for Orlogsskibet Dictator, at han, ifald Kanonfartøierne ei blev brugte imod ham, vilde sende alle Fanger, han havde i sin Magt, iland. Da han intet videre Forslag havde at gjøre mig, roede jeg strax ud med de 5 Kanonjoller, Klokken da mellem 3 og 4, og beskjød Orlogsskibet og Briggen, som laa i Havnen, forind. Begge gjorde nu al mulig Hast for at komme under Seil, og da Vinden atter føiede dem, lykkedes det dem ogsaa. Jeg vedblev, efterat de var komne under Seil, at forfølge dem; en Hagel af Skraa faldt imellem Kanonjollerne, hvorved 1 Mand dræbtes. Da vi observerede, at «Lolland» og «Kiel» ei kom under Seil, opgav vi Jagten og roede ind imod dem for at entre dem; paa Veien sank Løitnant Mecklenburgs Jolle, men Mandskabet bjergedes. Ved at komme ind i Lyngøer, saa vi det danske Flag vaiende ombord i begge Brigger, og Kapteinløitnant Rasch ombord i «Kiel» med sit Mandskab; han berettede mig, at da Kanonjollerne begyndte at attakere, forlod det fiendtlige Mandskab begge vore Brigger med saadan Il, at han fik Leilighed at gjøre 2 Fanger; han havde strax ladet «Lolland» besætte, hvorombord Fienden havde faaet Ilden dæmpet. Briggerne havde lidt endel paa Rundholter og Reisning, men ikke betydeligt paa Skroget. 2 Kanonjoller assisterede nu Briggerne med at klare dem fra «Najadens» brændende Vrag, og Løitnant Mecklenburg med de 2 andre optog den sunkne Kanonjolle, hvilket snart lykkedes.
Kl. 6 ankom Kapteinløitnant Dietrichson med Arendals Roflottille; en Affære, han om Natten havde været i med 2 Brigger, havde uheldigvis opholdt ham, da, dersom denne Flottille havde været her, det sikkert var blevet Orlogsskibet og Briggen umuligt at komme ud fra Lyngøer.
Orlogsskibet Dictator er paa 70 og Briggen Calypso paa 20 Kanoner. Begge har lidt meget, hvilket især var kjendeligt paa Skroget, og efter Sigende af det Mandskab som havde besat vore Brigger, skal de have en stor Del Døde og Saarede. Jeg er ligeledes overbevist om, at de ved vor Attake med Kanonjollerne har lidt meget, da man saa dem kaste Døde overbord fra Orlogsskibets Porte, og Briggens Store-Mærsseil blev skudt ned. Efterat de var komne udenfor Skjærene, kastede de en Tid over hver Boug og reparerede Grundskud, hvorefter de holdt af SO. hen.
Med den smerteligste Følelse maa jeg tilføie, at vort Tab af Døde og Saarede er meget betydeligt, for en stor Del Følge af Reisningens Fald, Dækkenes Knusning og Fregattens Synkning, alt i et Øieblik. Nøiagtigt kan jeg endnu ei opgive Antallet; men hidtil tæller vi ikkun mellem 180 og 190 bjergede, hvoraf 85 ere saarede. Haardt er det, at jeg paa Listen over de Døde har at anføre Premierløitnant, Ridder G. Grodtschilling og Sekondløitnant, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand Buhl, begge ligesaa ædle Mennesker som kjække Officierer; endvidere Skibets 3 Kirurger Bjørnholm, Jacobsen og Sorgenfrei, som døde under Udøvelsen af deres Kald, da det sank, tilligemed den interimistiske Forvalter Nørregaard. Ombord i «Kiel» faldt Maanedsløitnant Rolfsen. Ligeledes at jeg blandt de Saarede maa anføre Chefen for Briggen Samsøe, Ridder og Dannebrogsmand, Kapteinløitnant Grodtschilling, haardt saaret i den høire Arm, og Sekondløitnant, Ridder, Dichmann ombord i Briggen Kiel, som har mistet den venstre Arm. «Lolland» har havt 1 Død og 2 Saarede, «Samsøe» 2 Døde og 5 Saarede og «Kiel» 3 Døde og 7 Saarede, Officiererne iberegnede.
I hvor ulykkelig jeg end føler mig ved Tabet af Deres Majestæts Fregat Najaden, vilde det dog være høist ubilligt af mig ifald jeg ikke anførte, at ifølge min Overbevisning er af Brigcheferne, samtlige Officierer og alt Mandskabet ombord i Divisionen, som jeg havde den Ære at kommandere, udvist den største Iver for Deres Majestæts Tjeneste, og det standhaftigste Mod forat forsvare Flagets Ære.
Lyngøer den 9de Juli 1812.
Allerunderdanigst
H. P. Holm.»
En Gjenpart af denne Rapport sendte han til Kontreadmiral O. Lütken med en Følgeskrivelse, hvori han siger, at de Saarede sendtes til Øster-Risøer den 7de Juli, og at Antallet af «Najadens» Saarede beløber sig til 88. De Døde blev den 9de Juli begravede i Øster-Risøer med militær Honnør.
Af Fregattens Besætning fandtes l02 usaarede, hvilke fordeltes ombord paa Briggerne og benyttedes til at bjerge fra Vraget, hvilken Bjergning forestodes af Premierløitnant C. Lütken.
Under 10de Juli indmelder Kaptein Holm, at Kapteinløitnant Grodtschilling var i Bedring, og beholder sin Arm, og at Sekondløitnant Dichmann ligeledes var i Bedring, at den sunkne Kanonjolle var optaget, og at Briggerne var seilklare. Han fortæller der ligeledes, at han selv under Affæren havde faaet en liden Kontusion over det venstre Øie.
Kapteinløitnant Dietrichsons Rapport om den arendalske Flottilles Deltagelse i Kampen er saalydende:
«Igaar Aftes modtog jeg Signal fra Stationen Jetmertangen paa østre Ende af Tromøen, at et fiendtligt Orlogsskib og trende Kutterbrigger saaes styre mod Landet; strax efter blev jeg underrettet om fra Maanedsløitnant Conrad Parnemann, som havde Station i Borøkilen med Kanonchaluppen Kjøgebugt, at Fiendens Bevægelser forekom ham mistænkelige. Jeg lod strax de trende Kanonfartøier: Kanonchaluppen Gabriel og Ebbe Lund, Jollerne Thygesen No. 1 og No. 11, som jeg havde ved Stationen Rævesand, trække med mig østerefter, Vinden vestlig, laber Kuling med svær vestlig Strøm. Da jeg kom henimod Jetmertangen, hørte jeg en stærk Skyden østenfor, og jeg forcerede da med min medbragte Magt østerefter, og da jeg kom henimod Borøkilen, saa jeg tvende Orlogsbrigger indenfor Skjærene, og syntes det, som om den ene af disse stod paa Grund, og den anden laa tilankers med Spring paa den anden Brig. Med disse tvende Brigger, som var fiendtlige, var Maanedsløitnant Parnemann og Maanedsløitnant Poul Ring, som med Kanonjollen No. 3 havde Udpost ved østre Ende af Tromøen, i fuldt Engagement. Kanonchaluppen Gabriel og Ebbe Lund under Maanedsløitnant Harboes Kommando og Kanonjollen No. 11 under Maanedsløitnant Bergs Kommando forenede sig med dem, og nu blev Slaget almindeligt og heftigt. De fiendtlige Kugler fløi os om Ørene, men da de alle gik over os hen, tilføiede de os aldeles ingen Skade; vore Skud, paa et Geværskuds Distance, af Kugler og Skraa gjorde en heldig Virkning paa Fienden, uagtet Mørket ikke gjorde Skuddene fuldkommen sikkre. Saaledes vedligeholdtes paa begge Sider en levende Ild i en Tid af 2½ Time, da den ene af de fiendtlige Brigger ganske ophørte at skyde, og de begge ved Hjælp af friskere Vind, med fuldkommen Kjendskab, søgte tilsøs, da det begyndte at blæse op med frisk Kuling og temmelig Dønning. Vore Skuds heldige Virkning var synlig, den ene Brigs store Mærseraa var nedskudt, og den anden var jævnlig beskjæftiget med at have sine Baade forud under Bougen. Idag, da de ere udenfor Sandøen, fører ingen af dem Bramseil. Jeg beklager, at den friske Vind favoriserede Fienden i sin Flugt, da jeg ellers turde have haabet at blive Mester af dem.
Af Maanedsløitnant Parnemann blev jeg underrettet om, at et fiendtligt Orlogsskib og en Kutterbrig var indløbet fra Søen igjennem Havesundet til Haven, hvor Fregatten Najaden og vore trende Kutterbrigger laa tilankers, og at disse havde kappet deres Touge og seilt østerefter under Fiendens Forfølgelse. Jeg lod mit udmattede Mandskab hvile lidt og søgte derpaa med den samlede Magt videre østerefter. Da jeg kom henimod Lyngøer, hørtes en stærk Skyden, og da jeg kom udenfor Lyngøers Havn, saa jeg det fiendtlige Orlogsskib og Kutterbriggen med Force af Seil styre tilsøs under Forfølgelse af Kanonfartøierne fra Øster-Risøer. I Lyngøers Havn saa jeg Fregatten Najadens sørgelige Skjæbne.
Jeg lod idag Morges ved Dagbrækningen fra Stationen Borøen hidkalde alle mine vestre Udposteringer og tillod mig ogsaa at lade afgaa Signal for, at jeg behøvede Forstærkning, da jeg søgte østerefter til Lyngøer. Jeg er forbleven her med min underlagte Magt for at holde et vaagent Øie med Fienden og dække de trende Orlogsbrigger, om Fienden skulde formaste sig igjen til at gjøre et lignende Angreb, og tillige for at give Hjælp til de Saaredes og Dødes Transportering, da Kanonjollerne af Risøers Division har taget Skade ved Skydningen.
Mine underlagte Joller holdt sig prægtigt, mine Officierers og Mandskabs Forhold, som har taget Del i Affæren, var efter Pligt og værdig Hr. Admiralens gunstige Bifald.
Underdanig
Dietrichson.»
Løitnant Mecklenburgs Rapport er dateret Øster-Risøer den 10de Juli 1812 og saalydende :
«Hermed har jeg den Ære at tilmelde Hr. Admiralen, at jeg i Mandags Aftes, Kl. 9, den 6te ds., da Telegrafsignalet for, at Stationen Lyngøer trængte til Undsætning, kom hertil, strax afgik med de herværende 3 Kanonjoller. Stiv Kuling af SV. var Aarsag i, at vi, omendskjøndt al mulig Anstrængelse, først naaede Lyngøer efter 4 Timers Roning. Da jeg var passeret Snerte, mødte jeg de 2 i Lyngøer stationerede Kanonjoller, hvoraf Hr. Sekondløitnant Zahrtmann havde taget Kommandoen. Han underrettede mig om Fregatten Najadens Ødelæggelse, samt at maaske Angreb med Kanonjollerne kunde foretages paa den engelske Brig, som befandt sig i Lyngøer. Med dette Forsæt roede jeg med alle 5 Joller tæt op under Lyngøer-Holmen i den Tanke at angribe Briggen fra Vestsiden, men da jeg strax blev modtaget af flere Musketterisalver dels af Soldatesken, som befandt sig paa Holmen, og dels fra Orlogsskibets Mærs, besluttede jeg at ro tværs over store Svalesundet, for om muligt at angribe Briggen fra Stensøen, som ligger længere vestlig, men eftersom jeg passerede dette Sund, varpede Linieskibet sig bestandig saa, at hele Bredsiden stedse var vendt mod Jollerne. Nogle Skud blev løsnede efter os men uden Virkning. Ved at nærme os Stensøen blev vi atter modtagne af en levende Musketild. Ved denne Leilighed blev den ene Sidevinge med alle dens Rogafler skudt af Kanonjollen Gamle No. 1, kommanderet af Maanedsløitnant Thiis. Da Angrebet saaledes blev umuligt for mig, besluttede jeg at oppebie det Øieblik, da Fienden vilde gaa Seil, da jeg saa kunde faa Leilighed til under Seiladsen at skyde ham langskibs. Dette blev ogsaa fuldført i en Tid lang, og omsider forfulgtes Fienden tilsøs, indtil han var kommet ud af Skuddistance, og jeg kan billig formene, at han har lidt betydelig Skade. Ved det sidste Skud fra Jollen Gamle No. 1 sprang en Planke op af Pontonen, hvorpaa Jollen fyldte, og da vi var blevne bjergede af den nærmeste Jolle, sank den. Kort efter reiste den Kjølen i Veiret, da Kanonen med Rappert var gaaet løs fra den og sunket. Da Tiden tillod mig det, bjergede jeg den igjen tilligemed Master, Seil og nogle Aarer, og sendte jeg den til Risøer. Den mangler iøvrigt intet, men er i det Hele meget skrøbelig saavelsom Gamle No. 4 og Øster-Risøer No. 2, hvilke upaatvivlelig ved første Skud vilde have havt samme Skjæbne, da Pontonerne har givet sig betydeligt, hvilket nu igjen er repareret. Hr. Kaptein og Ridder Holm med flere Officierer var tilstede ved Affæren, under hvilken 1 Mand blev skudt paa Kanonjollen Øster-Risøer No. 2.
Da jeg i Onsdags Morges, den 8de dennes, erfarede et Rygte i Lyngøer om en Mand ved Navn Christian Hansen, bosiddende i Lyngøer, Skomager af Profession, svensk af Fødsel, at han skulde have lodset det engelske Linieskib, og at denne Mand sikkert strax rømte derfra, dersom man ikke bemægtigede sig ham, gik jeg strax efter ham og fandt ham tilligemed nok en Person, ved Navn Jørgen Hybber, nede ved Strandkanten iverk med at bjerge af det forliste Gods. Jeg tog dem begge med mig og lod mig af dem vise omkring i deres Huse, hvor jeg fandt mange stjaalne Ting ikke alene af Kongens Gods, men endog af Indvaanernes i Lyngøer, som tydelig beviste, at især den første Mand har ranet fra de i Rædselstiden forladte Huse. Disse tvende Mænd tilligemed Førstnævtes Kone tog jeg ifølge Kaptein Holms Ordre som Arrestanter med til Risøer.»
I en Rapport, som ovennævnte Maanedsløitnant Parnemann indsendte til sin Chef, Kaptl. Dietrichson, siger han blandt andet:
«At den paa Grund værende Brig (Podargus) har kastet Kanoner og Ammunition overbord er bevisligt, da jeg selv har opfisket en 8-£'s lang Kanon, og ligeledes er en lignende opbjerget af Peder Evensen paa Borøen.»
Han indmeldte ligeledes, at en i Christianssand hjemmehøende Skipper, som den 9de Juli havde seilet fra Winga, havde seet Orlogsskibet Dictator med 2 Brigger komme derind den 8de. Selv havde Skipperen ikke været ombord paa Linieskibet, men en engelsk Prismester havde fortalt ham, at Orlogsskibet havde mange Døde og Saarede og var betydelig forskudt. Den ene Brig kunde ikke føre sine Bramstænger oppe og var forskudt som et Vrag, og den anden var i ikke stort bedre Tilstand.
I sin Rapport til Kongen om «Najadens» Tab skriver Kontreadmiral O. Lütken:
«-- -- Faa Krigsskibe ere tilintetgjorte paa en hæderligere Maade end denne Deres Majestæts Fregat. Overalt skjønnes en Aandsnærvære1se hos Kaptein Holm under denne sørgelige Begivenhed, som tildrager sig Opmærksomhed.»
I en Skrivelse af 12te Juli omtaler Kaptein Holm, at Kapteinløitnant Grodtschilling og Sekondløitnant Dichmann tilligemed alle de Øvrige Saarede var bragte til Øster-Risøer, hvor de behandledes paa bedste Maade, og hvor Byens Raadstue brugtes til Lazaret. Byens Indvaaanere bidrog dels ved at levere Fødemidler og Forfriskninger, dels ved Pengebidrag til at gjøre de Saaredes Skjæbne lettere. Til da var sammenskudt 1046 Rdl. De Saarede pleiedes først af Regimentskirurg With og Doktor Homann fra Kragerø, til hvilke senere kom 4 Læger, sendte fra Fredriksværn. Som Inspektionshavende ved Lazarettet i Øster-Risøer ansatte Kaptein Holm Sekondløitnant Hesselberg, som indehavde denne Post til den 1ste Oktober, da han igjen embarkerede paa Briggen Lolland. Ligeledes gav han Premierløitnant C. Lütken Kommandoen af Briggen Samsøe, og lod Sekondløitnant Sandholt forestaa Bjergningen af Vraget.
Angaaende sine Officierers Forhold under Kampen gav Kaptein Holm følgende Vidnesbyrd:
«Kapteinløitnant A. Krieger, Chef for Briggen Lolland, viste et smukt Exempel paa koldblodigt Mod og Aandsnærvære1se. For at give «Najaden» saamegen Plads som mulig, maatte «Lolland» stikke Toug, hvorved den kom paa Grund, dog i en Stilling, at den kunde bruge sine 2 Bougkanoner. Beundringsværdigt var det at se den, tæt ved «Najadens» flammende Side, hvilken man hvert Øieblik maatte vente vilde springe i Luften, endnu en rum Tid, efterat «Najaden» og «Kiel» havde ophørt at skyde, rolig vedblive at besvare Fiendens glatte Lag med sine 2 Kanoner. Da Kapteinløitnant Krieger omsider lod denne ulige Kamp ophøre ved med sit Mandskab at forlade «Lolland» efterat have stukket den i Brand, efterladende dens Flag vaiende, sørgede han dernaest for at faa «Lollands» og «Najadens» Mandskab transporteret fra Lyngøer over til Fastlandet for at forhindre, at de skulde gjøres til Krigsfanger af den fiendt1ige landede Soldateske. Han ilede derpaa efter min Anmodning østerefter for at samle Kanonfartøier, traf Portøers Division og ilede tilbage med den til Lyngøer, men ankom desværre for sent til at kunne deltage i Attaken om Morgenen.
Kapteinløitnant, Ridder og Dannebrogsmand, Grodtschilling, Chef for Briggen Samsøe, blev tidligt i Bataillen haardt saaret, men vedblev dog at meddele sine Ordres og Dispositioner, indtil Briggen var bragt i Sikkerhed, hvorpaa han forlod den, medtog «Samsøes» øvrige Saarede og roede til Øster-Risøer, hvor hans første Omsorg var at gjøre Anstalter til, at man beredte sig paa at modtage de øvrige Saarede, som kunde ventes fra Divisionen.
Kapteinløitnant, Ridder, O. Rasch, Chef for Briggen Kiel, viste en høist udmærket Prøve paa standhaftigt, roligt Mod, idet han med «Kiel,» næsten paa Pistolskud, vedblev at engagere Fienden i mere end 2 Timer, indtil, noget efter at «Najaden» var sat ud af Stand til at skyde, den eneste Kanon, «Kiel» under Affæren havde kunnet bruge, blev demonteret. Da dens Fartøier var sønderskudte, og fiendtlige Soldater iland paa den nærmeste Ø, var det ham ikke muligt at sikkre «Kiels» Mandskab fra at falde i Fiendens Hænder tilligemed Briggen.
Premierløitnant, Ridder, C. Lütken, Næstkommanderende paa Fregatten Najaden, gav saavel under, som efter Bataillen de mest udmærkede Prøver paa ophøiet Mod, Aandsnærværelse og Menneskekjærlighed. Det er mig umuligt at beskrive mine Følelser ved at se ham efter Bataillen med den største Anstrængelse, uden at agte hvormeget han udsatte sig for den øiensynligste Fare, afhente «Najadens» for største Delen saarede Mandskab fra dens brændende Vrag, som truede med hvert Øieblik at udbrede Ødelæggelse rundt omkring sig.
Sekondløitnant, Ridder, P. Sandholt opfyldte sin Tjeneste som Fjerdekommanderende ombord i Fregatten paa den kjækkeste og ærefuldeste Maade.
Sekondløitnant Zahrtmann, yngste Officier ombord i Fregatten. Med fuld Tillid til denne unge Officiers Duelighed, hvis Mod og Iver i Tjenesten jeg ved flere Leiligheder havde været Vidne til, overdrog jeg til ham Kommandoen af de 2 Kanonjoller, som var stationerede i Lyngøer, og han fyldestgjorde aldeles min Forventning ved den Maade, han anvendte denne Magt paa imod Fienden.
Af «Lollands» Officierer anbefaler Chefen især Sekondløitnanterne Kraft og Hesselberg, af «Samsøes» Officierer alle uden Undtagelse, dog især Næstkommanderende, Sekondløitnant Christie, og Chefen for «Kiel» roser Sekondløitnanterne Petersen og Dichmann, hvilken Sidste mistede sin venstre Arm.»
Selv viste Kaptein Holm det største Mod, og trods Kampens uheldige Udfald hævdedes dog Flagets Ære, hvilket ogsaa anerkjendtes påa allerhøieste Sted, thi under 18de Juli skrev Kongen til Admiral Lütken:
«Af din allerunderdanigste Beretning, dateret 10de ds., og dermed fulgte Rapporter fra Kaptein Holm og Kapteinløitnant Dietrichson, angaaende de Affærer, som har havt Sted med Fienden den 6te og 7de ds. ved den norske Kyst, og Vor Fregat Najadens Ødelæggelse i Lyngøers Havn, har Vi erfaret den tappre Maade, paa hvilken Kaptein Holm med den ham anbetroede Styrke har forsvaret sig mod fiendtlig Overmagt, og den Konduite og Aandsnærværelse han ved denne Leilighed har lagt for Dagen. Idet Vi beklager Tabet af nogle af Vore kjække Officierer og endel af Vore brave Søfolk, som ere faldne, har Vi dog med særdeles Velbehag ved denne Leilighed atter modtaget et Bevis paa, at Vore Søkrigere ikke give sine Forfædre noget efter i Tapperhed og Mod, naar det kommer an paa at vise sig værdig deres Navn og at hævde Dannerflagets Ære. Vi vil derfor, at Du tilkjendegiver Kaptein Holm i Særdeleshed og Cheferne saavel for de hans Kommando underlagte Orlogsbrigger; som for de vedkommende Roflottille-Afdelinger, samt de øvrige Officierer og Mandskabet i Almindelighed Vor allerhøieste Tilfredshed med deres under disse Affærer udviste Mod, Aandsnærværelse og udmærkede Tapperhed.»
Det i Kaptein Holms Rapport omtalte Batteri paa Borøen, som skulde beskytte Indløbet til Oxefjorden, kommanderedes af en Kystværnschef, som efter at have løsnet en uskade1ig Salve hen over de fiendtlige Brigger flygtede tilskovs. Han afløstes vistnok af en modig Skibsfører, Axel Jensen, som stillede sine Kanoner bedre, men paa Grund af Mangel paa Ammunition maatte Skydningen ophøre. Ligesaa mangelfulde og forvirrende var de øvrige Kystværnsforanstaltninger. Kystbeboerne stimlede i Mængde til paa enkelte Punkter og kunde visselig have udrettet noget; der sendtes Bud til ovenomtalte Kystværnschef, at Mandskabet var samlet og til hans Raadighed, hvortil han svarede, at han skulde lade dem vide, naar han kunde bruge det, men ingen Ordre kom, og Fienden forulempedes saaledes ikke af Kystværnet.
Det var en almindelig Tro, at de fiendtlige Skibe havde norsk Lods ombord, og af Løitnant Mecklenburgs Rapport sees ogsaa, at en i Lyngøer bosiddende Mand blev arresteret som mistænkt for at have fungeret som Lods. En af de Fanger, som Kapteinløitnant Rasch gjorde ombord paa «Kiel,» forklarede ogsaa, at Briggen Calypso om Morgenen den 6te Juli traf paa en norsk Fiskerbaad, som sagde, at de norske Fartøier laa i Havnen, samt hvilken Kurs Fienden skulde styre for at søge dem. Han forklarede ligeledes, at de engelske Skibe senere fik Lods ombord; denne var Nordmand, havde før været Fisker og saa ud til at være 40 Aar gammel. Denne Forklaring maa imidlertid være falsk; thi i en Skrivelse til Admiral Lütken fra Chefen for Briggen Podargus, af 16de Juli 1812, forsikkrer denne paa sin Ære som Officier og Gentleman, at de engelske Skibe ikke havde anden Lods end en af «Podargus» Besætning, som var født Englænder og vel kjendt med Løbet til Haven. Ligeledes forsikkrer han, at de lededes til at søge «Najaden» i Haven ved at opdage dens høie Mastetoppe over Fjeldet. Admiral Lütken udlovede en Dusør til den, der kunde opgive Fiskeren, som skulde have røbet Fregattens Ankerplads, men ingen Oplysning kom. Kaptein Stewart traf ogsaa flere Aar efter nogle norske Officierer, til hvem han bestemt forklarede, at han ingen Lods havde ombord, og at han fra Haven til Lyngøer alene fulgte i Fregattens Kjølvand. Han erkjendte ligeledes, at det var et meget farligt Vovestykke, han foretog sig ved saaledes at søge de norske Skibe i Havn. Kaptein Stewart var dengang ikke stort over 20 Aar gammel og besjælet af Iver og en brændende Lyst til åt udmærke sig. Han gjorde ogsaa senere sin Chef, Admiral Saumarez, det Forslag, at han med 12 Brigger vilde paatage sig at angribe og tilintetgjøre samtlige i Norge værende Orlogsbrigger, et Forslag, som Admiralen imidlertid ikke vilde gaa ind paa.
Efterat være kommen tilsøs igjen med sine Skibe efter Slaget i Lyngøer, fordrede Kaptein Stewart Briggen Kiel med Besætning udleveret som sin Prise og skrev under 7de Juli følgende Brev til Admiral Lütken:
Hans Majestæts Skib Dictator
udenfor Lyngøer, 7de Juli 1812.
Min Herre!
Krigslykken har bragt i mine Hænder de danske Orlogsbrigger Lolland og Kiel, der udgjorde en Del af den Styrke, som jeg igaar Aftes angreb i Lyngøer, men jeg hindredes fra at føre dem med mig af en Division Kanonbaade, som ved at krænke en Vaabenstilstand igjen fornyede Kampen, og Menneskekjærlighed forbød mig at ødelægge dem paa Grund af det store Antal danske Saarede, som var der ombord.
Jeg skal nu, min Herre, detaillere for Dem de nærmere Omstændigheder ved denne høist æreløse Handling, idet jeg ikke tvivler paa, at De harmfuld over nogle af Deres Landsmænds lave og forræderske Opførsel vil som Mand af Ære ile med at gjenoprette den danske Karakter ved at opfylde min retfærdige Fordring. De er naturligvis allerede underrettet om Resultatet af Gaarsdagens Angreb paa «Najaden» og 3 Brigger, af hvilke 2, «Lolland» og «Kiel», faldt i vore Hænder; Førstnævnte var der Ild i, hvilken blev slukket af os. Kaptein Rasch paa «Kiel» undertegnede for sig, Officierer og Besætning et høitideligt Løfte om ikke at tjene igjen førend efter Udvexling, og paa Begjæring om at Lægehjælp maatte ydes deres lidende Saarede paa de to Brigger og iland, blev saadan øieblikkelig og med Glæde opfyldt, efterat et troværdigt Løfte var givet om, at de engelske Skibe ikke skulde blive forulempede af de danske Kanonbaade under Retræten. Et Vaabenstilstandsflag blev følgelig heist paa «Dictator». Døm, min Herre, om min Harme, naar jeg siger Dem, at strax efter at den Officier, som kom ombord paa «Dictator» med Vaabenstilstandsflag, var kommen iland, begyndte en Division af Deres Kanonbaade et Angreb paa de engelske Skibe, medens Vaabenstilstandsflaget vaiede, og medens Deres egne Folk fik Hjælp af dem, og uagtet denne samme Officier med Bestemthed forsikrede mig paa «Dictators» Skandse, at Kanonbaadene havde trukket sig tilbage, og at Kaptein Rasch, efterat have givet sit Ord og nedlagt sit Værge (Emblemet for en Stand, som han for stedse har gjort sig uværdig til), ikke alene opfordrede sin Besætning til at tage tilbage Skibene fra nogle ubevæbnede Mænd, som ikke længere ansaa de Danske for Fiender, men han forsøgte endog at affyre en Kanon i den Hensigt at skyde isænk en Baad fuld af Engelske, som havde opført sig mod ham saaledes, at de var berettigede til hans Taknemmelighed og Beundring.
Jeg forlanger nu Ret af Dem, min Herre, Ret som jeg ikke et Øieblik tvivler paa, at De som tapper Mand og Officier, der har Deres Lands og Deres Stands Ære kjær, strax vil give mig. Ifølge alle Krigslove er «Kiel» ubestridelig min Prise; den var ikke alene i min Besiddelse, men dens Chef gav paa egne og Officierers Vegne sit Æresord paa ikke at tjene igjen førend efter Udvexling, og kun den laveste og feigeste Handlemaade tvang mig til at forlade den. Jeg forlanger derfor, at den overgives mig i samme Tilstand, hvori jeg forlod den, og at dens Chef, Officierer og Mandskab skal betragtes som Krigsfanger, indtil de paa regelmæssig Maade ere udvexlede. De vil indse de ubehagelige Følger, som Kaptein Raschs Tilfangetagelse vil have i den Stilling, hvori han befinder sig, da Eskadren under min Befaling er beordret at betragte ham som Krigsfange paa Æresord.
Jeg har den Ære etc.
J. P. Stewart.
Denne Sag blev nu undersøgt; ingen anden Officier havde været sendt ombord i det engelske Orlogsskib end, som i Kaptein Holms Rapport omtalt, Sekondløitnant Zahrtmann i den deri angivne Hensigt, hvorpaa Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiet i Kjøbenhavn, hvem Sagen blev forelagt, tilskrev Admiral Lütken under 26de Oktober 1812 saaledes:
I Anledning af den Brevvexling, der er ført mellem Hr. Kontreadmiralen og den brittiske Admiral Saumarez angaaende den Paastand, som fra engelsk Side er gjort paa Briggen Kiel og dens Besætning, har Hans Majestæt Kongen allernaadigst resolveret, at Hr. Kontreadmiraien skal tilskrive bemeldte brittiske Admiral saaledes:
Efterat have modtaget Deres Excellences Ærede af 19de Juli dette Aar med indlagte Brev fra Kaptein Stewart, besluttede jeg at indhente alle de Oplysninger, som muligens kunde erholdes, betræffende Kaptein Stewarts Andragende og Paastand angaaende Briggen Kiel og dens Besætning. Efterat have erholdt samme, ser jeg mig istand til paa det bestemteste at forsikkre Deres Excellence, at Kaptein Stewarts Foregivende, «at den danske Officier, som blev sendt ombord i det engelske Orlogsskib Dictator, skulde have givet Forsikring om, at Kanonbaadene ikke skulde fornye Angrebet», er aldeles benægtet og er bestemt imodsagt saavel af Fregatten Najadens Chef, som sendte den danske Officier, som af denne selv, hvilke begge paa Æresord har forsikkret, at Hensigten af Sendelsen var blot at underrettes om Aarsagen til, at det hvide Flag vaiede, og at det aldrig har været omhandlet, om Kanonbaadene skulde angribe eller ei.
Ikke, Deres Excellence, vil jeg gjøre nogen Slutning fra disse Feiltagelser og Irringer af Kaptein Stewart til Urigtigheden af det mere i hans Andragende; men om det end var rigtigt, at Chefen for Briggen Kiel havde givet Parole for Briggen, sig selv med Besætning, -- hvilket dog ikke erkjendes uden som en Mellemhandling, som ei kom til Virkelighed, saa er det dog en erkjendt Sandhed af de Samstridende, som ingen Modsigelse er underkastet, at Briggen Calypso, som havde gjort sin Fangeline fast i Briggen Kiel, kappede samme og med Besætningen tilligemed Orlogsskibet Dictator forlod Kamppladsen og det, som Krigslykken for et Øieblik havde tildelt.
Deres Excellence vil i at erkjende Erobringsretten sikkert ligeledes erkjende Igjen-Erobringsretten.
Jeg erklærer altsaa i Hans danske Majestæts Navn, at hverken Briggen Kiel eller dens Besætning kan ansees at være underkastet nogen Paastand fra brittisk Side.
Tilbagekaldelsen af den af Kaptein Stewart givne Ordre i Henseende til Kaptein Rasch, Chef for Briggen Kiel, om at anse ham som Krigsfange, vil ydermere berettige mig til at undertegne mig
Deres Excellences ydmyge
Otto Lütken,
Kontreadmiral, Ridder, Chef for
Hans danske Majestæts Sødefension
i Norge.
I Lyngøer blev reist en Mindestøtte over de i 1812 Faldne, som afsløredes den 18de August 1847 med megen Høitidelighed. Ved denne Anledning blev følgende Sang afsunget:
Gjennem Fredens trygge Dage
mange Aar er lagt tilbage,
siden denne Klippekyst
Vidne var til blodig Dyst;
førend knust Najaden segned',
mange Kjække her i Døden blegned'.
Kun af Havets Bølger hegnet,
ei med Bautasten betegnet
længe var det Hvilested,
hvor de Kjække lagdes ned;
men skjønt usmykt Grav dem gjemte,
deres Daad og Død ei Norge glemte.
Vi, som end har friskt i Minde
Dagen, uden Tegn kan finde
Stedet, Kampens Ofre gav
Fredens Ro i tause Grav.
Som sin Tolk for Fremtids Ætter
er det Samtid Mindestenen sætter.
Den til fjerne Fremtid bære
Vidnesbyrd om Mod og Ære,
som til Død paa Kampens Dag
freidigt gik for Land og Flag!
Som et Blad i Sømandskrandsen
staa den her imellem Bølgedandsen.
Stærk, men simpel Støtten kneiser,
Norge sine Sønner reiser,
Hver, som fandt ved denne Bred
Heltens Død og Gravens Fred,
hver en Søens Søn her sover
under friske Kvad af Havets Vover.