Fredriksværn den 21de Oktober 1807.
Atter har den i sidste underdanige Rapport omtalte engelske Brig gjort os Besøg. Den blev synbar i SSV. fra Vardebjerget igaar Formiddag og styrede paa Fredriksværn, men da Vinden, som i Søen havde været SO., trak sig østligere, kunde han ei beseile denne Havn, men holdt Klokken henved 1 ind ad Langesundsfjorden.
Kapteinløitnant Bille, som fremdeles laa her med kontrær Vind, afsendte jeg strax. Han kom til Helgeraaen i Mørkningen uden at blive observeret af Fienden, som havde lagt sig for Anker i Vestkanten af Arøen og var i Verk med at lodde. Alle Arrangements var lykkelig trufne, og Bille gik nordenom Arøen med tvende Fartøier, uden at det mærkedes.
Jeg vedlægger Kapteinløitnant Billes Rapport og beklager hjertelig, at denne kjække Mand ikke har havt alt det Held, han fortjente; imidlertid vil jeg tro, at den engelske Brig vil erindre Modtagelsen. Den var paa 18 eller 20 Kanoner og maa have havt svært Skyts, da dens Kugler gik over Kanonfartøierne.
Fredriksværn den 24de Oktober 1807.
Vi fik ham ikke, skjøndt jeg tror, vort Angreb var godt. I Daggryningen angreb jeg med «Kjøge» og «No. 2» [2] nordfra Briggen, som laa fast i Vestkanten af Arøen. Da hans Folk kom op, blev de beskudt af 36 Jægere fra Bjerget lige over dem. Han kappede, flygtede, blev forfulgt nordfra, og Jægerne fulgte ham paa hans venstre Side. Syd for Arøen mødtes han atter af en uventet Ild fra Løitnant Dorn [3] med de 3 øvrige Fartøier, og alle 5 forfulgte nu, men Vinden hjalp ham formeget. Vi har opsamlet endel af hans Splinter, hvori fandtes en Jægerkugle. Ingen Kugle traf os, men en halv Kardus faldt i «Præstø» [4]. Jeg er Løitnant Norgreen og hans Jægere meget forbunden.
Enhver af Cheferne kan ikke noksom rose sine brave Mandskaber, uagtet de var vaade og udvaagede.
Helgeraaen den 24de Oktober 1807.
I Aaret l809 var Briggen Nightingale igjen udenfor vore Kyster. Det er allerede tidligere omtalt, at den i dette Aar sammen med Briggen Gallant krydsede udenfor Finmarken; senere er den igjen gaaet sydover, thi under 19de August 1809 indmelder ovennævnte Kapteinløitnant M. Bille fra Flekkerø, hvor han opholdt sig som Chef for den christianssandske Afdeling af Roflottillen, at man den foregaaende Dag havde seet en Brig med parlementærflag omtrent 5 Mile af Land staa indover mod dette, hvorfor endel af de ham underlagte Kanonbaade gik ud og traf en engelsk Parlementærbaad, hvori en Officier førte tilbage 18 norske Fanger, nemlig Maanedsløitnant Pents Smith med 13 Mand, tagne nogle Dage i Forveien paa en liden erobret norsk Kaper og 4 Matroser fra Mandal, tagne i en Baad under Jylland. De norske Fanger modtoges, og man erfarede, at Parlementærbaaden tilhørte den engelske Kutterbrig Nightingale, som nu skulde gaa hjem til Leith efter tilendebragt Krydstogt.
Maanedsløitnant Smiths Rapport var saalydende :
Den 13de August afseilede jeg fra Christianssand med den armerede Lodskutter No. 16, Vinden NO., styrede ud fra Land hele Natten. Den næste Morgen, da jeg var 4 Mile af Land, saa jeg et Koffardiskib, som var bleven skilt fra sin Konvoi. Jeg forcerede da med Seilads og Roning, saa at jeg, da Klokken var 8, var den paa 1 Mil nær. Det blev nu frisk Kuling af Østenvind, hvorpaa jeg blev ved at forfølge det, til det maatte vende for Jylland. Jeg kunde omsider tydelig se, at det var et dybladt engelsk Koffardiskib, og vilde indem Time have været i Besiddelse af det, dersom jeg ikke var bleven afskaaret fra Land af en engelsk Orlogsbrig; hvorfor jeg maatte flygte Fordevind. Efter 2 Timers Jagning var den mig paa Skud nær og begyndte at skyde. Jeg heiste da dansk Flag og Vimpel og skjød et skarpt Skud, hvorefter der blev vexlet forskjellige Skud imellem os. Derpaa holdt den op at skyde, løb mig tæt paa Siden og gjorde klar til at give mig hele Laget af sine Bagbords Kanoner, hvorfor jeg halte mit Flag ned.
Det var den engelske Orlogsbrig Nightingale, Kaptein Wilkinson, med 16 Stykker 24 £'s Karonader. Jeg forblev der ombord til dem 8de August, da den forlod sin Station mellem Skagen og Lindesnæs og seilede ned mod Flekkerø. Strax om Morgenen, da vi endnu var 5 Mile af Land, heiste den engelsk Flag under Gaffelen og hvidt Flag paa Fortoppen, hvilket den blev ved at føre.
Medens jeg var derombord, passerede vi daglig Koffardiskibe, som dels var skilt fra deres Konvoi, dels seilede uden Konvoi. Kaptein Wilkinson fik Ordre fra en engelsk Fregat at holde streng Udkig efter alle smaa Danmarksfarere, da de havde faaet Efterretning om, at Prindsen af Hessen var i Jylland og skulde gaa til Norge i en Danmarksbaad. Farvandet er derfor nu meget stærkt blokeret; vestenfor Skagen skal være stationeret Fregatten Egeria og 4 Brigger.
Christianssand den 19de August 1809.
Prindsen af Hessen [6] var imidlertid allerede kommen over, thi under 17de samme Maaned indberettede Premierløitnant G. Hagerup, som kommanderede Kanonbaadsafdelingen i Sandesund:
«I dette Øieblik arriverede en liden Dæksbaad fra Tronvigen hertil, hvorhen den igaar Morges var ankommen med Hans Høihed Prinds Friederich af Hessen, ledsaget af Premierløitnant P. M. Tuxen, som fulgte Prindsen til Christiania. De forlod Fladstrand den 14de dennes, er bleven jaget af en engelsk Fregat, men reddede sig i Stille ved Roning.»