Kamp mellem norske Kanonbaade og de engelske Kuttere Swan og Hero.

I længere Tid havde de engelske Kuttere Hero og Swan opholdt sig i den til Norge grændsende Del af den svenske Skjærgaard, hvor de havde gjort Handelen megen Skade og erobret en Del norske og danske Kystfarere.

Fra den i Sandøsund stationerede Flottilledivision blev Maanedsløitnant Andreas Olaus Falch udsendt paa Rekognoscering med en armeret Lodsbaad, og Resultatet af sit Krydstog indberettede han under 23de April 1811 til Chefen for nævnte Flottilledivision, Premierløitnant Jochum Lund, saaledes:

«Ifølge Deres Ordre løb jeg den 21de ud fra Sandøsund med en armeret og bemandet Lodsbaad for i den svenske Skjærgaard nordenfor Guldholmen at rekognoscere, om nogle danske Handelsfartøier der skulde opholde sig og trænge til Assistance mod fiendtligt Overfald,

Den 22de, Kl. 6 om Eftermiddagen, ankom jeg til Øen, Flæskø kaldet, paa den svenske Kyst; samme Tid ankom der en Styrmand fra en i Wismar hjemmehørende Galeas, som berettede, at bemeldte Galeas samt tvende i Rostock hjemmehørende Jagter, som alle havde Ladning inde bestemt til Norge, blev den 20de ds. tagne i Nærheden af Kongshavn, hvor der endnu skulde ligge 3 danske Skibe, som man frygtede for snart vilde falde i Fiendens Flænder, uagtet de var seilt langt op i en i Nærheden af Kongshavn værende Fjord.

Faa Timer før min Ankomst til Flæskø havde den fiendtlige Kutter, som i den senere Tid stedse har havt sin Station udenfor om Dagen og i Kongshavn om Natten, løbet derfra ud med de den 20de ds. tagne 3 Fartøier.

Ved min Ankomst dertil var de tagne Fartøier (som Kutteren forlod efterat have konvoieret dem cirka 3 Mile fra Landet) allerede ude af Sigte, men da Vinden var stille, og jeg var underrettet om hvad Kurs de havde, styret, løb jeg strax tilsøs i Haab om i det stille Veir ved Roning at kunne naa dem. Jeg roede saaledes efter dem til Kl. 12, da Vinden løb om til NO. og begyndte at blæse stiv Kuling, hvorpaa jeg maatte ophøre med Jagten og styrede Kurs for Sandøsund, hvortil jeg indkom Kl. 12½ Emd.»

Efterat have modtaget denne Rapport, udstedte Premierløitnant Lund følgende Ordre til Sekondløitnant Klinck om at afgaa til Kongshavn for at sætte de derværende 3 danske Fartøier i Frihed:

«Da Maanedsløitnant Falch, som idag er returneret fra den svenske Skjærgaard, beretter, at der skal ligge en engelsk Kutter i Kongshavn, som den 20de ds. har taget 3 danske Fartøier i den svenske Skjærgaard i Nærheden af Kongshavn, og beretter han ligeledes, at der ligger 3 danske Fartøier i en Fjord indenfor Kongshavn, der trænger til Assistance, saa har Hr. Sekondløitnant Klinck som Følge heraf at afgaa til Kongshavn med Kanonchalupperne Dragøe, Kjøge og Fredriksstad for at befri de derværende danske saavelsom svenske Fartøier, der maatte trænge til Deres Assistance i vor Allieredes Skjærgaard. Skulde De træffe den engelske Kutter, da har De at angribe den og bemægtige Dem ham og snarest muligt returnere her tilbage, naar De har sat de danske Fartøier i Frihed.

De rapporterer mig ved Ankomsten der, om De skulde behøve flere Fartøier, da jeg i saa Fald er selv færdig til at komme efter.

Bekjendte Mænd har De at anskaffe Dem paa Hvaløerne, Havstensund og Flæskø.

Iøvrigt anbefaler jeg dem Konduite og Sømandskab, saaledes som det sig anstaar en dansk Søofficier.»

Sekondløitnant Klincks Rapport om Udførelsen af den ham saaledes givne Ordre er dateret den 28de April 1811, stilet til Kontreadmiral Lütken, og saalydende:

«Efter Ordre fra S. T. Hr. Sø-Premierløitnant Jochum Lund afgik jeg den 23de April om Eftermiddagen Kl. 4 fra Sandøsund med 3de Kanonchalupper for at angribe en ved Kongshavn i Sverige stationeret engelsk Kutter samt at befri 4 danske til Norge bestemte Skibe, som af Frygt for at blive tagne af ovennævnte Kutter var seilet op i en Fjord 3 Mile fra Kongshavn.

Om Aftenen Kl. 10 kom jeg over Christianiafjorden og ankrede ved Aggerøen, hvor jeg forblev til Kl. 3 om Morgenen den 24de April, da jeg lettede og forcerede med at seile og ro sydefter til mit Bestemmelsessted. Vinden NO og østlig, laber Kuling. Intet mødte, førend jeg kom omtrent 1 Mil søndenfor Havstensund i Sverige, da jeg opdagede et mistænkeligt Fartøi, som seilte og roede sydefter. Jeg gjorde strax Jagt paa samme, og efter at have givet det 2 Kugler bjergede det Seil og biede paa mig.

Det var en engelsk Slup, bemandet med 1 Styrmand og 7 Matroser, afsendt fra den ved Kongshavn liggende engelske Kutter for i Skjærene i Nærheden af Strømstad at erobre danske Skibe. Jeg fortsatte min Kurs til Flæskø, hvor jeg ankom Kl. 5 om Eftermiddagen. Her erfarede jeg af svenske Baade, som kom fra Kongshavn, at den engelske Kutter laa tilankers paa Kongshavns Rhed.

Jeg besluttede da at gaa over Sotefjord, naar det begyndte at mørkne, for at angribe Fienden i Daggry, overbevist om, at han vilde se mig, ifald jeg gik ved Dagen, og undløbe. Mit Foretagende lykkedes. Kl. 3 om Morgenen den 25de April var jeg Kongshavn paa 1/8 Mil nær, men da mine Lodser ei vilde lodse mig ind paa Rheden, maatte jeg først forskaffe mig den nærmeste og bedste Lods, som var i Nærheden, hvilken berettede mig, at der om Aftenen var kommet endnu en Kutter til, som var større og syntes at være stærkt bemandet. Øieblikkelig besluttede jeg da at angribe Fienden, stolende paa mit kjække Mandskab, som, omendskjønt det havde roet uafbrudt i 24. Timer, dog brændte af Begjærlighed efter at slaaes. Vinden SO., Bramseilskuling.

Kl. 3½ kom jeg Fienden paa Skud-Rækning, og efterat have taget en Stilling, hvorfra jeg kunde beskyde begge Udløbene, givet Maanedsløitnant Falch Ordre til at angribe den mindre Kutter, medens jeg med Maanedsløitnant Lorange angreb den større Kutter, gav jeg Ild paa Fienden. Efter nogle Skud fra mig kappede begge Kutterne deres Ankertouge, satte Seil til, den større Kutter gaaende ud af det søndre Udløb, den mindre ud af det vestre Udløb, og saasnart de fik deres Kanoner til at bære paa mig, besvarede de mine Skud med en Kugle- og Kardætske-Ild. Men ei saasnart havde Fienden begyndt at skyde, førend min Lods uden min Tilladelse eller Vidende tog mit Fartøi og ilede iland paa et Skjær for at skjule sig. Jeg var nu i en mig ubekjendt Skjærgaard, uden Lods eller kjendte Folk, resikerende ved hver Bevægelse at støde paa Grund, og i et saa snævert Terræn, som nødte mig til at slaaes paa Flinteskuds-Distance.

Den mindre Kutter maatte nu ved at dreie om en Pynt passere mig paa Pistolskuds Distance, hvorved jeg fik Leilighed til at give den adskillige Skud med Kugle og Skraa med min agterste Kanon, medens jeg med den forreste Kanon beskjød den større Kutter, som jeg nu saa med alle Seil at holde ned paa Løitnant Falch og at dreie Bredsiden til, hvorpaa jeg ilede ham tilhjælp, givende først Løitnant Lorange Ordre til at forfølge den mindre.

Men da jeg kom den større Kutter nærmere, raabte en Officier, at de havde overgivet sig, og sagde, at de i Øieblikket vilde synke. Jeg var da netop saa lykkelig at faa det engelske Mandskab ombord i min og Løitnant Falchs Chalupper, da den erobrede Kutter, gjennemboret af adskillige Grundskud, sank. Intet uden dens Flag blev bjerget.

Den anden Kutter vilde sikkert have delt Skjæbne med denne, men i dette Øieblik erfarede jeg med den inderligste Sorg, at Løitnant Lorange, i at forfølge den, var kommet paa Grund med sin Chalup. Jeg forcerede strax med al mulig Hurtighed med Løitnant Falch søndenom Seløen ud efter den flygtende Fiende, men da han havde faaet et langt Forspring, Vinden alt mere og mere tiltog, og jeg tillige var en god Mil fra Landet, troede jeg det min Pligt ei længere at anstrænge ved en frugtesløs Jagt mit af 30 Timers Roning meget udmattede Mandskab. Jeg vendte derfor tilbage og traf Løitnant Lorange, som kom ud imod mig, da han var saa heldig at være kommen af Skjæret.

Den erobrede Kutters Navn var «Swan,» kommanderet af Løitnant Edward Mourilyan, armeret med 10 Stk. 12-£'s Karonader og bemandet prima Plan med 41 Mand, men havde nu kun 28 Mand ombord, de andre 13 var gaaet med tagne danske Skibe til England. Fienden havde 3 Dræbte, som sank med Kutteren, og 1 Saaret.

Gjennemtrængt af den største Glæde bragte jeg mine brave Folk ind til Kongshavn, hvor jeg kom tilankers Kl. 9 Fmd., uden at have en eneste Mand dræbt eller saaret, eller at have lidt nogen Skade paa Kanonbaadene, omendskjøndt Aktionen varede i 1½ Time. De Herrer Officierer og kjække Mandskab, som jeg havde den Ære at kommandere, kan jeg ikke noksom berømme for deres udmærkede gode Opførsel; især maa jeg paa det Bedste anbefale Maanedsløitnant Falch for hans aktive og nøiagtige Udførelse af de ham givne Ordres til Hr. Admiralens særdeles Attention.

Den undslupne Kutters Navn er Hero; den var meget ramponeret paa Skrog, Mast, Seil og Takkelage, samt dens Bougspryd overskudt.

Disse tvende Kuttere har ialt i Vinter taget 30 danske Skibe ved og i Nærheden af Kongshavn.

Min første Beskjæftigelse, efter jeg kom til Ankers, var strax at sende en Expres til de oppe i Fjorden liggende danske Skibe med Ordre snarest muligt at seile, og dernæst at holde Øie med Kutteren Hero, som jeg fra Udkiget ved Kongshavn saa ligge omtrent 3 Mile fra Landet med de fleste Seil bjergede og krængende Styrbord over. Kl. 3 om Eftermiddagen hørte jeg endel Skud i den Direktion, jeg saa Kutteren, og omtrent en halv Time efter var den forsvunden, saa jeg har grundet Formodning, at den er sunket.

Derimod kom Kl. 6 en svær Fregat, som forblev liggende hele Aftenen Kongshavn mellem 2 og 3 Mile nær, (men Kutteren var ei at se), hvorfor jeg gjorde mig klar til at kunne modtage hans Chalupper, ifald han sendte dem ind.

Jeg har erobret tilbage fra Fienden den norske Providerings-Skonnert No. 40, som han havde taget den 21de April, 3 engelske Slupper og en norsk Lodsbaad, begge Kutterens frakappede Ankere med omtrent 6o Favne Toug, Kutteren Swans Flag, 2 Søofficierer, 2 Styrmænd og 30 Matroser.

Troende nu at have renset Farvandet og opfyldt den mig givne Ordre lettede jeg med god Vind den 26de April om Morgenen, Kl. 2, fra Kongshavn for at gaa tilbage til Norge, havende tillige den Glæde at se alle 4 danske Skibe at komme vester. Jeg fortsatte Tilbagereisen snarest muligt, indtil jeg i Havstensund Kl. 2 om Eftermiddagen mødte S. T. Hr. Premierløitnant Lund, som kom med flere Kanonbaade.»

Denne Rapport ledsagede han med en Skrivelse til Admiral Lutken:

«Troende at efterfølgende Biomstændigheder ei hører umiddelbart til min Rapport af Dags Dato og tillige frygtende for, at samme skulde vorde for vidtløftig, giver jeg mig den Ære at tilmelde Hr. Admiralen, at den engelske Kutter Swan sank paa 18 à 20 Favne Vand, Sandgrund. Den skal være 19. Aar gammel og har nylig faaet Hovedreparation, ny Kobberhud, Mast, Stang, Bom, Bougspryd, Seil, Takkelage og mere. Dens Ballast bestaar af 28 Jern og nogle faa Stene. For altsaa om muligt at den kunde blive optaget og brugelig til Kongens Tjeneste, henvendte jeg mig strax til de i Kongshavn konstituerede Kommissionærer for Dykkeriet og forsynede mig med Attest fra dem, som beviser Muligheden i, at den kan reddes.

De svenske Lodse har opført sig meget nederdrægtigt mod mig. Da jeg om Aftenen den 24de April kom til Flæskø, løb de 3 der paa Stedet boende Lodse op i Bjergene og vilde ikke lodse mig til Kongshavn. Det var mig ei muligt hverken med det gode eller onde at faa dem itale eller ved Hjælp af de Folk, jeg sendte til dem, at faa dem til at afstaa fra deres Forsæt eller gjøre dem det begribeligt, at det var deres Pligt at assistere mig, da Danmark og Sverige strede for en fælles Sag. De svarede, at de ingen Ordre havde fra Strømstad til at lodse mig, at det ikke var dem bekjendt, at de var allierede med de Norske, og at det nok kuns stod paa halv Stang med dem og de Engelske, eftersom disse ei tog svenske Skibe. Jeg sendte da Bud efter en Lodsoldermand, som boede 1/4 Mil fra Flæskø, som anførte de samme Grunde som de omtalte Lodse, men som omsider efter at have lovet at ville lodse mig og 3 à 4 Gange taget sit Ord tilbage, dog tilslut dels ved mine Bønner, dels ved Trudsler, dels ved Løfte om god Betaling, og efterat jeg havde lovet at give ham skriftlig, at jeg havde truet ham og 2 andre Lodse til at lodse mig (og tillige i samme Bevis forbinde mig til, ifald vi traf Fienden, medens de var ombord, da strax at sætte dem iland) da endelig lodsede mig over Sotefjord om Natten.

Jeg indgik med Glæde ethvert hvilketsomhelst Forslag for at udføre den mig givne Ordre, tillige stolende paa at have Retten paa min Side. Ja jeg tror ikke at feile meget, om jeg paastaar, at de svenske Lodse og Kystboere staa i engelsk Sold, da jeg efter Affæren sporede et Sindelag hos dem, som ei utydeligt viste, at de hellere havde seet de 3 norske Kanonchalupper synke end den engelske Kutter.

Endvidere vover jeg at gjøre Hr Admiralen bekjendt med de Vanskeligheder, som jeg havde at kjæmpe med. Haandarmaturen i de 3 under min Kommando staaende Kanonchalupper var meget maadelig, som foraarsagede, at jeg maatte forandre min Plan, da det var min faste Beslutning at entre de fiendtlige Kuttere. Kanonlaasene i alle 3 Chalupper havde vi ingen Nytte af, da de dels før dels efter de første Skud klikkede og ingen Ild vilde give, omendskjønt der var udsøgte Flintestene for dem. Men det allerværste var, at Fængrørene til Kanonerne var saa slette, at vi næsten ikke kunde faa Kanonerne til at brænde af; 4 å 5 Fængrør klikkede for hvert Skud, førend det gik, uagtet Fængrørene var tørre og ubeskadigede. Jeg tror, at ethvert Fartøi vilde have skudt 8 à 10 Skud mere, om vore Kanonlaase og Fængrør havde været bedre, men det var Ting, vi ikke kunde erfare førend ved Brugen af dem.

De tre Byer Smøgen, Gravene og Strømmene (som tilsammen kaldes Kongshavn), hvilke udgjør omtrent 200 Huse, sinkede ogsaa meget vor Skydning, da vi, saa ofte Kutterne kom overet med Byerne, maatte holde inde med vore Skud for ei at dræbe Menneskene, som i Mængde flygtede ud af deres Boliger, eller ruinere Husene. Ei et eneste Menneske eller Hus blev beskadiget.»

I den Følgeskrivelse, hvormed Premierløitnant Lund oversendte ovenstaaende Rapport fra Sekondløitnant Klinck til Admiral I.utken, anbefaler han særdeles Løitnant Klinck for den Raskhed og Kjækhed, hvormed han havde udført den ham givne Ordre, og som tillige var udført med særdeles god Konduite, og rekommanderer ham til Hans Majestæt, ligesom han ogsaa anbefaler Maanedsløitnant Falch. Til Slutning skriver han: «Da nu de danske Fartøier saaledes ere satte i Frihed og de engelske Kuttere muligens begge sunkne, saa smigrer jeg mig med, at Expeditionens Udfald vil finde S. T. Hr. Admiralens Bifald.»

Kutteren Hero var imidlertid ikke sunket, hvilket viser sig af en Indberetning af 6te Mai 1811 fra Skipper Even Christensen, som førte den i Løitnant Klincks Rapport omtalte Providerings-Skonnert No. 40. Han meldte fra Fredriksværn følgende :

«Jeg afseilte herfra Havnen den 20de April, bestemt til Fladstrand ballastet, men blev tagen den 21de om Morgenen, Kl. 5, to Mile af Skagen af den engelske Kutter Hero og den 22de April indbragt til Kongshavn, hvor Kutteren ankrede. Den 24de om Aftenen kom ind en anden engelsk Kutter, hvis Navn jeg ikke ved, der ligeledes ankrede, og blev begge liggende til den 25de om Morgenen Kl. 3, da trende norske Kanonbaade indkom og attakerede begge Kutterne, hvorpaa disse strax kappede deres Ankertouge og gik Seil. Jeg var ombord i Kutteren Hero, hvis Chef jeg ikke ved Navnet paa, og blev beordret tilligemed 4 andre danske Skippere, der var tagne med deres Fartøier; at gaa i Forlugen under Affæren. Denne Kutter var armeret med 10 Karonader og havde 30 Mands Besætning, hvoraf de 10 bleve tagne af Kanonbaadene før Attaken i en Rekognosceringsbaad, som blev afskaaret fra Kutteren. «Hero» fik et Grundskud, som foraarsagede, at de maatte holde 3 Pumper igang samt nedrive Skudderne for at finde Lækkagen; den blev iøvrigt meget ilde tilredt paa Takkelagen og mistede sit Bougspryd, dog lykkedes det Chefen at faa den læns. Den fik ingen Mand saaret eller dræbt. Den 26de fik de i Sigte en engelsk Fregat, hvorfor de gjorde Signal, og den ledsagede Kutteren indtil Udhavnen eller Indseilingen til Gothenborg, hvor den blev istandsat ved Fregattens Tømmermænd, og da den var færdig, gik den Kurs for England; men paa Turen blev jeg under Skagen frigivet og oversat i en dansk Jagt, som var ladet med Rug, og hvilken Kutteren lod passere. De øvrige 4 Skippere, som alle havde været med deres Fartøier fragtede fra Horsens for kongelig Regning til Norge med Rug og Munderingssager, maatte derimod følge Kutteren til England.»

Ligeledes indmelder Kapteinløitnant F. Holsten, der fungerede som dansk-norsk Generalkonsul i Gøteborg, under 31te Oktober 1811:

«Kutteren Hero begynder nu igjen; for nogle Dage siden har den med sine Baade taget 2 danske Fartøier ved Aby, 2 Mile oppe i Fjorden.»

Under 7de Mai s. A. tilskrev Kongen sin Svoger Prinds Friederich af Hessen i Christiania:

«De med Deres Forestilling af 2den dennes fulgte Rapport har Vi læst med megen Fornøielse, og har Deres Durchlautighed i Vort Navn at tilkjendegive Sekondløitnant Klinck og Maanedsløitnant Falch samt øvrige Officierer og Mandskab Vor særdeles Tilfredshed og Tak for den af dem udviste Raskhed i at angribe og ødelægge en ved Kongshavn i Sverige stationeret engelsk Kutter, der havde opsnappet adskillige danske Skibe.»

Kutteren Swan blev ikke forsøgt optaget, da dette viste sig forbundet med store Vanskeligheder.

Under 12te Mai 1811 blev der udstedt en Kongelig Befaling saalydende:

«I Anledning af Kontreadmiral Lütkens Forslag af 3die dennes, da bifalder Vi aldeles som Regel for Fremtiden, at naar en Krigsaffære har fundet Sted tilsøs, hvor Mandskabet har forholdt sig bravt og vel, da skulle de ved deres Tilbagekomst gives en saakaldet Lystighed.

At Omkostningerne ikke overstiger det, som er nødvendigt til Hensigtens Opnaaelse, derfor har Hr. Kontreadmiralen at sørge. Hvor Prispenge ere at vente, skulle Omkostningerne til en slig Lystighed tages forlods derfra, men hvor dette ikke er Tilfældet, udredes Omkostningerne af Vor Kasse.

Mandskabet af de 3 Kanonchalupper, som under Løitnant Klinck senest har i de svenske Skjær boret en Kutter i Sænk, skal snarest gives en slig Lystighed.»

I Anledning af denne Expedition blev Sekondløitnant Klinck Ridder af Dannebrogsordenen og Maanedsløitnant Falch samt en af de paa Kanonchalupperne ansatte Underofficierer, Svend Larsen, Dannebrogsmænd.


  1. Christian Frederik Klinck, født 1787, tog i 1857 Afsked af den norske marine som Kommandørkaptein.


Last modified: Fri Aug 15 16:01:27 MET DST 1997