«Lougen», der som Orlogsfartøi var taklet som Brig, armeret med 20 Stk. 18 £'s Kanoner og bemandet med 101 Mands Besætning, løb af Stabelen i Kjøbenhavn 1805, og var i 1807 ude paa Togt som Tender med Kadetskibet Prindsesse Lovise Augusta. Under Englændernes røverske Tog til Danmark var «Lougen» i Norge, undgik saaledes at falde i de Engelskes Hænder og forblev siden heroppe. I 1807, 1808 og 1809 kommanderedes «Lougen» af Kapteinløitnant Peter Frederik Wulff [1], og i de to første af disse Aar var «Lougen» i lang Tid Norges eneste søgaaende Krigsskib. I 1808 bestod den et Par hæderlige Kampe med engelske Orlogsmænd, foruden at den meget ofte vendte tilbage til sin sædvanlige Station Christianssand med værdifulde Priser, som den havde opsnappet paa sine Krydstogt.
Under 15de Marts 1808 indsendte Chefen følgende Rapport :
«Strax efter jeg havde afsendt min seneste Rapport, dateret den 14de, mellem Lister-Stenen og Hitterøen, blæste det op til en rebet Mærsseilskuling af SO. For ei, da Strømmen løb meget haardt Nord paa, at drive fra min Station, løb jeg ind til Rasvaag og ankrede der Klokken 1 Eftermiddag. Klokken 5 samme Eftermiddag observeredes en fiendtlig Brig udenfor Havnen, jagende en Galeas vesterefter; jeg lettede strax og stod ud af Havnen. Inden jeg naaede ham, havde han bemægtiget sig Galeasen, besat den og lod den staa tilsøs. Jeg holdt rumt ned paa Briggen, var den paa Siden Klokken 7, gav ham Laget, som han strax besvarede; vi vedblev saaledes med en vedholdende Ild til Klokken 11, da han ved slet Manøvre fik et Lag ret forind paa Pistolskuds Distance, hvorpaa han holdt plat af med alt, hvad trække kunde; jeg forcerede øieblikkelig efter ham men havde den Sorg at se, at han i denne Seilads tog stærkt fra os. Klokken 1¼ Formiddag den 15de Marts havde han naaet en svær Seiler, som jeg ved Udseilingen af Havnen havde seet tilsøs, og som jeg allerede da havde mistænkt for at være en Orlogsmand.
Da Briggen i 2½ Time havde taget omtrent ¾ Mil fra os, dreiede jeg til med smaa Seil, men han blev holdende VtS. hen med Force af Seil og var mig snart ude af Sigte. Folk paa Hitterøen forsikkre, at det var den samme Brig, som har været her for 14 Dage à 3 Uger siden.
Det er mig en kjær Pligt at anbefale Løitnant Wiegelsen [2] som en udmærket brav og kjæk Officier. Løitnanterne Havn [3] og Schmidten har jeg ligeledes den høieste Aarsag til at være vel tilfreds med; hele Besætningen har opført sig saaledes, som det sømmer sig Danske.
Takkelagen har lidt endel: 2 Hovedtouge, 4 Barduner, Braser, Givtouge, Toplenter etc. blev afskudte, men det meste alt igjen repareret. Seilene ere meget beskadigede ikke alene af Kugler, og Skraa, men med Søm og Jernstumper!! Næsten alle hans Skud gik meget høit over vore Hoveder, saa det er med den største Fornøielse, jeg melder, at ikke en eneste Mand er skudt eller blesseret. Skrog, Master og Rundholter har ingen Skade lidt. Saa længe Vinden vedbliver SO., vil det være mig vanskeligt at komme østenfor Næsset igjen.»
Under 19de Juni samme Aar indrapporterer Wulff ligeledes fra Fosholms-Bugten, vestenfor Flekkerøen, følgende:
«Den l9de Juni, Formiddag Klokken 2, Vinden vestlig, lettede og stod ud efter. Kl. 11 Fm. opdagede en fiendtlig Brig ret til Luvart omtrent 2½ Mil af, krydsede med Force af Seil imod ham. Kl. 3 holdt han af ned imod os; jeg opgav Fokken og braste store Mærsseil bak for at vente ham. Kl. 5 gav ham det glatte Lag forind, og saaledes blev, han liggende under forskjellige Lag med Stævnen mod os, da Vinden løiede saameget, at han vanskelig kunde dreie til. Klokken omtrent 6 kom 3 eller 4 af Kanonfartøierne under Løitnant Føns's Kommando ud og skjød ham agter ind. Kl. 6¾ strøg han. Det var Briggen Seagull, Kaptein Cathcard, 14 Stk. 24 £s Karonader og 2 lange 6 £dige, 94 Mand. Jeg besatte den og gav Kommandoen af den til min Næstkommanderende, den udmærket brave Løitnant Wiegelsen. Det blev Stille, og ved Force af Bugsering fik vi den bjerget ind i Fosholms-Bugten, hvor den øieblikkelig sank og kantrede over. Bagbords Raeling er over Vandet, saa det maaske er muligt at faa den op igjen. Næstkommanderende er skudt, Chefen og de øvrige Officierer haardt saarede; de øvrige Dødes og Saaredes Antal er det mig ikke muligt endnu at angive, da Briggen kantrede saa uforventet over, at de af forskjellige Fartøier af Roflottillen blev bjergede; jeg antager henved 30. Briggen Lougen har 1 Død, 1 haardt og 12 let Saarede. Den særdeles kjække Løitnant Havn er meget forbrændt, men i Bedring. Briggen Lougens Skrog har næsten intet lidt, dens Stormast gjennemskudt, saa jeg frygter, den maa have en ny; Rundholter har lidt noget, men Seil og Takkelage overmaade meget. Jeg skylder mine samtlige Officierer og Besætning de mest udmærkede Lovtaler over deres udviste Kjækhed og uforfærdede Mod.»
Om denne sidste Affære indmelder Chefen for Christianssands Roflottille, Kapteinløitnant M. Bille, under 21de samme Maaned:
«Briggen Lougen saaes krydse under Kysten om Søndag den 19de Juni. En fiendtlig Brig saaes saa langt til Luvart, at man her troede, de ikke kunde se hinanden. Siden syntes han at ville undgaa Lougen, som søgte vestefter mod ham. Imidlertid sendtes F orstærkning til Sekondløitnant Føns, som var posteret i Flekkerø og havde en Kanonchalup og en Kanonjolle vestenfor sig i Ny-Hellesund. 2 Kanonjoller var posterede i Randesund og en Kanonchalup østligere fra forenede sig med dem.
Kl. 4 meldtes, at Briggerne nærmede sig hinanden mere. Luftningen begyndte at aftage, Resten af Roflottillen rykkede frem. Den vestlige Vind syntes at ville føre de 2 Brigger østenfor Flekkerø, og Reserven skulde da møde der. Vinden aftog imidlertid, saa der blev Udsigt til at møde dem vestenfor. Søgte altsaa gjennem Flekkerø Havn Vest ud. Lougen havde imidlertid begyndt at fyre; den fiendtlige Brig syntes sen med at besvare. De laa skjult i Røg. Nordenfor denne Røgbanke begyndte nu Kanonbaadenes Ild at vise sig. I Flekkerø paalagdes i Forbiroende Kaperkaptein Leth, som der laa, at skaffe Baade ud til at besørge de fornødne Bud. Den forreste Kanonchalup af Reserven ventede paa mit Signal for at begynde, da i det Samme Skydningen ophørte, og vi saa Lougens Fartøi søge til den erobrede Brig. Skydningen havde vel varet mellem 1½ og 2 Timer, begge Skibes Seil var særdeles forskudte, og den erobrede Brig havde erholdt endel Grundskud. Efterat have erfaret Briggen Lougens ringe Tab og at de 4 Kanonfartøier intet havde tabt, besøgte jeg Prisen, hvor nogle og tyve Døde og Blesserede fandtes i en blodig Dynge. Lougens Chirurg kom tilhjælp, Regimentschirurg Rønne, sendt af Kommandanten, og Søetatens 2 Oberchirurger fra Byen kom ogsaa hastigt tilhjælp.
Briggen Lougens Chef vil have rapporteret det nærmere om denne Erobring. Jeg har altsaa ikkun at vedlægge Rapport fra Sekondløitnant Føns, som var Anfører for den Division af Roflottillen (2 Kanonchalupper og 2 Kanonjoller), der havde den Ære at dele Seiren med vor hæderlige Brig. Jeg vover ikke at udmærke nogen med Roes.
Roflottillen, hvortil ogsaa de 3 Fartøier fra Randesund var kommet tilligemed en Del udsendte Baade, bugserede Briggen indefter. Men Vandet voxede betydeligt i Prisen, man øste og pumpede, stoppede nogenledes de Huller, man kunde komme til, men maatte opgive Haabet om at bringe den til Christianssand. Vi fik den sat paa Grund i Fossevigen ved Flekkerø, der var da 7½ Fod Vand i den. Den var fæstet med Landtouge, og man var ifærd med at slaa Seil fra, da den pludselig kantrede. Mange reddede sig ved at svømme, men vi savne 6 af Kanonflottillens Folk. Den engelske Chef, som var saaret, og som ikke vilde lade sig flytte, blev med Vanskelighed reddet. I Forveien var de andre Saarede især ved Kapteinløitnant Stibolts [4] gode Hjælp bragt i Fartøier og transporterede til Byen, hvor et Hus holdtes klar til deres Modtagelse. Vi har opfisket adskilligt, arbeide dagligt derpaa, og Kapteinløitnant Stibolt er anmodet om at sørge for Optagningen, som vi haabe vil lykkes.
Den engelske Næstkommanderende, som har mistet en Arm, befinder sig efter Omstændighederne temmelig vel. En engelsk Matros er siden død af sine Saar.»
Sekondløitnant Føns's Rapport er dateret Flekkerø den 20de Juni 1808:
«Den 19de Juni om Eftermiddagen Kl. 4 i stille Veir mærkede jeg, at den fiendtlige Brig, som vi havde seet krydse udenfor, holdt ned paa vor Brig, som laa opbrast lige ud for Flekkerøgabet. Paa samme Tid kom en Kanonchalup, kommanderet af Maanedsløitnant J. C. Smith, og en Kanonjolle, kommanderet af Volontør Reymert, hertil. Jeg lod dem da gjøre klart Skib og lægge Masterne ned paa Fartøierne, roede saa med de 2 Kanonchalupper og Kanonjollen ud af Flekkerøgabet saa nær Skjærene som muligt, ind af Fossevigen og lagde os i Fossevigsbugten for ikke at blive bemærket af den engelske Brig. Kl. 5 roede vi ud, da begge Briggerne var hinanden paa Skud nær omtrent en Fjerdingsvei udenfor Skjærene. Briggen Lougen gav imidlertid den fiendtlige adskillige Lag forind, forinden den kunde faa sin Bredside vendt til. Kl. 5½ var vi ham saa nær, at vore Kugler kunde gjøre god Virkning; jeg lod da heise Flag og begyndte at skyde. Kl. 5¾ kom Maanedsløitnant Aabel med sin Kanonjolle fra Ny-Hellesund og forenede sig med os. Vi skjød næsten bestandig den fiendtlige Brig agter ind, som han ikke godt kunde forebygge, da han formedelst Stille ei kunde manøvrere, og som jeg tror gjorde god Effekt ved at se den synkefærdige Tilstand, den erobrede Brig var i. Ved mit første Skud sprang Druekousen til Brogen, og jeg maatte da vende Agterstævnen til. -- --
Paa Kanonfartøierne have vi ingen Døde eller Saarede.»
Den 21 de sammeMaaned supplerer Chefen for «Lougen», P. F. Wulff, sin Rapport, idet han blandt andet indmelder:
«Efter en Liste, som jeg har faat fra de Engelske, var Besætningen paa Briggen Seagull 99 Mand, hvoraf 9 bleve dræbte under Bataillen og 13 saarede, hvoraf 1 siden er død. 6 Fruentimmer var ombord i Briggen. Jeg har af Ekvipagemesteren, Kaptl. Stibolt, rekvireret en Kommission forat besigtige Briggen Lougens Stormast. Den er af den erklæret utjenstdygtig, og idag udtager jeg den samt Batteri og Skarp etc. forat lette Skibet, da der sidder endel Skraakugler i Vandgangen, to 24 £s Kugler sidde fast i Skroget et Par Fod over Vandgangen, men begge traf paa Jernknær, saa de ei har kunnet gaa igjennem. Jeg haaber om 10 à 12 Dage at være seilklar igjen. De Letsaarede af min Besætning, som alle ligge iland paa Sygestuen, ere kun forbrændte i Ansigterne og paa Hænderne, skjøndt endel af dem temmelig stærkt; dog ere de alle uden Fare, og vil de Fleste af dem om nogle Dage være til Tjeneste igjen. Den i Bataillen dræbte Matros, Hans Udby, blev igaar begraven; næsten hele Byens Indvaanere, militære og civile, fulgte ham til Jorden.»
I en officiel Rapport af 23de Juni 1808 fra Christianssand læses:
«-- -- Briggen Seagull er paa Briggen Lougens Størrelse, men er en Kutterbrig, har meget smukke Vandlinier og ser ud til at seile meget godt, er kobret, 3 Aar gammel; men dens Batteri er langt tilbage for Lougens, da dennes 18 £s Kugler er gaaet gjennem begge Sider, hvorimod Seagulls 24 £s Kugler sidde i Lougens Side, hvorfor adskillige Planker maa indsættes paa ny.»
Det lykkedes siden efter megen Anstrængelse at faa Briggen Seagull op igjen, hvorefter den repareredes og anvendtes som norsk Krigsskib til 1817, da den solgtes og blev Koffardifartøi.
Efter begge disse Affærer tilkjendegav Chefen for Norges Søforsvar, Kommandør L. H. Fisker [5], saavel Briggens som Kanonfartøiernes Besætninger sin Veltilfredshed med deres udviste Forhold. Briggen Lougens Chef, P. F. Wulff, som i Juni 1808 avancerede til Kapteinløitnant, blev kort efter i Anledning af ovennævnte Træfninger dekoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors, og Volontør Reymert blev antaget til Maanedsløitnant.
I en engelsk Avis berettedes siden, at den Brig, hvormed «Lougen» havde havt den første af de her omhandlede Træfninger, var kommen tilbage til England med 30 Mand Døde og Saarede; Chefen havde mistet det ene Ben, af dens Besætning var kun 30 Mand tjenstdygtige, den havde 6 Fod Vand inde og var i det Hele ilde tilredt. Det var Briggen Childers paa 14 Stkr. 12 £s Karonader, 65 Mands Besætning, som længe havde krydset udenfor Norges Kyster, men som efter Affæren med «Lougen» aldrig viste sig mere i de norske Farvande.
I en Skrivelse fra Kaptl. M. Bille til Kommandør Fisker af 24de Juni 1808 siger han:
«Den engelske Næstkommanderende, Løitnant Hatton, der er et Snes Aar gammel, og som foruden Tabet af høire Arm har Knæet haardt kvæstet, synes at være et interessant Menneske. Han vilde slet ikke tro, at «Lougen» var den Brig, der under Hitterøen havde kjæmpet med en engelsk; thi hin danske Brig, paastod Hatton, var sunken eller jaget paa Land, og den engelske Brigchef var avanceret. Man oplyste Hatton om, at under den norske Kyst kun fandtes denne ene Brig, saa det nødvendigvis maatte være denne samme «Lougen». Han kunde heller slet ikke begribe, at «Lougen» i sidste Slag kun havde 1 Mand død.
Det er ogsaa besynderligt, at samme Mr. Hatton forsikkrer, at de paa «Seagull» ikke vidste af, at der var Kanonbaade her paa Kysten. Den vilde da slet ikke have nærmet sig, paastaar han og føier til: «Havde de saadanne Kanonbaade paa den franske Kyst, vilde de ødelægge os."»
Efter den sidste Kamp fik «Lougen» ny Stormast, blev repareret, forsynet paanyt, og var inden kort igjen klar til nye Krydstogt. Efterat Briggen Seagull var optaget og istandsat, blev Kommandoen af den givet til Premierløitnant O. C. Budde [6], og begge Brigger krydsede nu for det Meste i Fællesskab.
Under 27de November 1808 indmelder Kapteinløitnant Wulff:
«Den 25de November lettede jeg med Eskadren (bestaaende af Briggerne Lougen og Seagull) og seilte fra Fredriksværn om Eftermiddagen Kl. 2 med laber Kuling af NNO., var om Morgenen den 26de omtrent 4 Mile i Nord for Skagen, som vi saa fra Veiret, fik i Dagningen omtrent 1½ Mil forud for os isigte en fiendtlig Konvoi af 49 Seilere, i hvis Spidse var 3 Fregatter. Jeg vendte derpaa nordover, Vinden var da Ost og ONO., fik til Luvart at se en Fregat og 3 Brigger, som hele Dagen signalerede med Konvoien. Jeg blev staaende nordover i den Tanke at vende sydefter igjen, naar Konvoien var passeret. Klokken l0 fik jeg i Sigte forud en Kutter, som skjød adskillige Skud med dansk Flag paa Toppen. Jeg gjorde Signal for Briggen Seagull at jage ved Vinden med Styrbords Halser. En halv Time efter var han den paa Siden, da den heiste svensk Flag og Vimpel. Efter 4 enkelte Skud strøg den; det var Kutteren Gripen paa 4 trepundige Kanoner og 4 Karonader og 1 Morteer, ført af Løitnant Molberg med 40 Mands Besætning. Den er splinterny, første Gang udgaaet i Mandags fra Gothenborg; den havde gjort en Prise, en dansk Jagt ladet med Tran, som vi tog tilbage. Jeg bad Løitnant Budde at give Skipperen Kommandoen af den, efterat have givet sin Kvittering for Skib og Ladning. Ligeledes bad jeg Løitnant Budde at besætte «Gripen», som han gav til Maanedsløitnant Troy. Fangerne fordelte jeg, saagodt som ske kunde isigte af saamange Fiender, ombord i Eskadren. Jeg har selv 10 af dem. Hvorvidt ovenmeldte Kutter [7] kan være tjenlig til Hans Majestæt Kongens Tjeneste, kan jeg ikke bestemme, da jeg kun har seet den her fra «Lougen»; men jeg er overbevist, om, at den vilde have gjort de danske Kornfartøier stor Skade, hvis den ei var bleven tagen.» I 1809 var det nær kommet til en skjæbnesvanger Kamp. Kapteinløitnant Wulff indmelder nemlig under 15de April 1809:
«Den 10de dennes, Vinden vestlig, Bramseilskuling, tyk Luft, lettede jeg med Briggerne Lougen og Seagull om Morgenen fra Christianssand og krydsede vesterefter. Om Eftermiddagen Kl. 3, omtrent 2 Mile ud for Ny-Hellesund, da vi laa mod Landet, observeredes Kaperskonnerten: «Den norske Tøs» blive jaget af en Seiler, som var tæt paa ham, hvorfor vi strax vendte mod dem. Formedelst Taagen saa han os ei, før vi var ham 1/4 Mil nær, da han dreiede til. Vi forcerede efter ham til Kl. 5¼, i hvilken Tid han i Taagen seilte os af Sigte; vi vendte da indad og advarede 5 Fartøier, som fra Hellesund vilde gaa til Danmark, at gaa ind igjen. Klokken 5¾ kom Briggen igjen holdende ned paa os tilligemed en anden Seiler, begge med Læseil til. Jeg gjorde 3 smaa Slag op imod dem, til de kom os omtrent ½ Mil nær, da jeg ved en Dreining, den sidstkomne gjorde, -- thi han søgte bestandig at holde Stævnen lige paa os, -- observerede det at være en 36 eller 40 Kanons-Fregat. Jeg holdt af, hvad trække kunde, ad Flekkerøen; da vi kom til Udskjærene, var de fiendtlige Skibe omtrent 8 à 10 Kabellængder fra os, da de holdt udenom og vi indenom Flekkerøen, hvor vi ankrede Kl. 8¾ Eftermiddag. Havde vi staaet ¼ Mil længere tilsøs, havde den Brig, som havde faaet med Fregatten at bestille, neppe været at redde.»
I Oktober 1809 blev Kapteinløitnant Wulff, kaldt ned til Danmark forat dirigere det danske Søkadetakademi, og afløstes af Kapteinløitnant J. N. Müller som Chef for «Lougen». Denne vedblev sine Krydstogter i Skagerak sammen med «Seagull» og den i August samme Aar erobrede engelske Orlogsbrig «Allart», der kommanderedes af Premierløitnant G. Hagerup. Efter Kapteinløit. Wulffs Afreise blev Chefen for Briggen Seagull, Kapteinløitnant Rudde, den ældste Skibschef, hvem de øvrige Chefer var underlagte. Ofte opbragtes fiendtlige Koffardiskibe. Kapteinløitnant Budde indmelder saaledes under 6te November 1809 fra Egvaag ved Farsund :
«Klokken 8 om Formiddagen den 1ste dennes udenfor Flekkerø observerede en Konvoi, omtrent 4 Mile af Land. Konvoien strakte sig fra SO. til SV. Deri styrede SV. hen med Vinden NNO. Jeg gjorde Signal for Briggerne at forcere Seil og styrede Kurs SSV. Kl. 12 observerede 1 Linieskib, 2 Fregatter og 3 Kutterbrigger, der blev opmærksomme og styrede mod os. Skjøndt meget nær adskillige Koffardiskibe af Konvoien saa jeg mig dog nødsaget til at ophæve Jagten, gjorde Signal for Briggerne at dreie til Vinden mod Landet. Formedelst Fiendens overlegne Magt vovede jeg ei at staa ud igjen. Da de nøie kunde observere vore Manøvrer, løb jeg ind med Briggerne og kom tilankers paa Risøer Bank ved Mandal, Kl. 6 Em.
Den næste Dag i Dagbrækningen løb jeg igjen ud med Briggerne og styrede med Force af Seil SSV., Vinden østlig. Ret Syd for Næsset, 7 à 8 Mile af, indhentedes 4 Skibe, som vi besatte, og indbragte 3 til Hitterø og 1 til Egvaag. Med første Leilighed søger jeg Christianssand. Disse Skibe tagne af den engelske Konvoi haabes ved nøiere Undersøgelse ville alle blive god Prise.»
I 1810 var «Lougen» sammen med den i Januar s. A. fra Danmark opsendte Orlogsbrig «Langeland» paa en Expedition til Finmarken under Kaptl. Müller, som tidligere omtalt.
I 1811 kommanderedes «Lougen» af Premierløitnant J. C. A. Bjelke, deltog i en livlig Baadaffære ved Egersund den 1ste Mai og sammen med to andre Brigger den 31te Juli s. A., i en hæderlig Kamp med den engelske Brig Brevdrageren og Kutteren Algerine, som senere findes beskrevet.
I Aarene 1812 og 1813 kommanderedes den af Kapteinløitnant C. Grove uden at noget Optegnelsesværdigt fandt Sted, og i Begyndelsen af 1814 blev den oplagt i Christianssand. Senere blev den ikke mere benyttet som Orlogsskib og ifølge Kongelig Resolution af 16de April 1825 solgt til Handelsmarinen.