Tekstprøver på «Njåls saga»

Under er gjengitt noen deler ulike oversettelser av Njåls saga. Delene er gitt for sammenlikning av språkføringen.

Om Mår Gigja (fra kapittel 1)

Karl L. Sommerfelt, 1871
Mørd hed en Mand, som blev kaldt Gigja. Han var Søn af Sighvat den røde og boede paa Vold paa Rangaavoldene. Han var en mægtig Høvding, meget kløgtig i Rettergang og saa lovstærk, at ingen Dom syntes lovlig, uden han havde været med i den. Han havde en Datter, som hed Unn; hun var en væn Kvinde, vel opdragen og gjæv og holdtes for det bedste Gifte paa Rangaavoldene.

Magnus Magnusson & Hermann Pálsson, 1959
There was a man called Mord Fiddle, who was the son of Sighvat the Red. Mord was a powerful chieftain, and lived at Voll in the Rangriver Plains. He was also a very experienced lawyer --- so skilful, indeed, that no judgement was held to be valid unless he had taken part in it. he had an only daughter called Unn; she was a good-looking, refined, vapable girl, and was considered the best match in the Rangriver Plains.

Aslak Liestøl, 1961
Mår heitte ein mann, dei kalla han Gigja. Han var son til Sigvat den raude og budde på Voll på Rangåvollane. han var ein mektig høvdig, gav gjerne hjelp i rettsaker og var så lovkunnig at ingen tykte domsavgjerdene var fullt lovlege dersom han ikkje hadde vori med.

Han åtte ei dotter som heitte Unn. Ho var ei ven og gild jente med høvisk framferd. Dei rekna henne for det beste giftet på Rangåvollane.


Egils kone egger Tore (fra kapittel 61)

Karl L. Sommerfelt, 1871
Egil bad sine Østmænd at følge med. De sagde, at de ikke havde noget Udestaaende med Gunnar. «Stor Overmagt maa her trænges,» sagde Thore, «siden en hel Hob skal til for at angribe tre Mænd.» Egil gik da sin Vei og var vred. Konen i Huset sagde til Østmanden: «Ilde er det, at Gudrun, min Datter, har brudt Odden af sin Stolthed og hvilet i din Arm, naar du ikke skal turde følge din Værfader: Du maa være en Usling.» «Fare skal jeg,» sagde han, «med din Husbonde, men Ingen af os kommer tilbage.»

Magnus Magnusson & Hermann Pálsson, 1959
Egil asked his two Easterners to come. They said that they had no quarrel with Gunnar; and Thorir added, «You're surely needing a great deal of help, when such a host of men is to fight against three.»

Egil walked away in a rage. His wife said to Thorir, «My daughter Gudrun was a fool to humble herself by sleeping with you, when you haven't the vourage to go with your father-in-law. You're nothing but a coward.»

«I'll go with your husband, then,» said Thorir. «But neither of us will return.»

Aslak Liestøl, 1961
Egil bad nordmennene følgja med seg. Dei meinte dei ikkje hadde noko uteståande med Gunnar --- «og det var no svært så mykje som trengst her,» seier Tore, «når ein heil flokk skal fara mot tre mann.»

Egil vart sint og gjekk sin veg. Husfrua sa då til nordmannen:

«Ho fór ille Gudrun, dotter mi, då ho braut odden av byrgskapen sin og låg med deg, når du ikkje eingong tør følgja husbonden og mågen din. Du må vera ein stakkars reddhare,» sier ho.

«Eg skal nok fara med husbonden din,» svarar han, «men ingen av oss kjem vel att.»